Venstre vil ophæve 40 års forbud mod atomkraft

Lige som Moderaterne mener Venstre, at det er på tide at sige farvel til 40 år gammelt forbud mod atomkraft.

Det Tjener Politikerne
Det Tjener Politikerne
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
00:49
LIVE
Offentliggjort Sidst opdateret

Venstre ønsker ophævelse af atomkraftforbud

Venstre erklærer sig klar til at ophæve det 40 år gamle forbud mod atomkraft i Danmark.

Partiet ønsker at fjerne barrierer for forskning og udvikling af atomkraftteknologier.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Regeringspartiet Venstre erklærer sig villig til at ophæve forbuddet mod atomkraft i Danmark, som har eksisteret siden 1985.

Det siger formand Troels Lund Poulsen (V).

- Konkret vil Venstre arbejde for at afskaffe forbuddet fra 1985, der betyder, at atomkraft per definition ikke må indgå i dansk energiplanlægning.

- Samtidig vil vi arbejde på at fjerne eventuelle barrierer for forskning i atomkraftteknologier herhjemme, siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

- Udgangspunktet er et andet

Fredag meldte regeringspartneren Moderaterne sig ligeledes klar til at afskaffe forbuddet mod atomkraft. Blå partier som Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti er også tilhængere af at afskaffe forbuddet.

Troels Lund Poulsen peger på, at diskussionen om atomkraft bliver nødt til at have et andet udgangspunkt end for 40 år siden.

Troels Lund Poulsen er klar til at gøre op med 40 års forbud mod atomkraft i Danmark.

Det var dengang, hvor det svenske atomkraftværk Barsebäckværket endnu var i drift med kun 20 kilometers afstand til København.

Modstanden mod atomkraft steg yderligere i april 1986, da en reaktor eksploderede på atomkraftværket ved Tjernobyl i det daværende Sovjetunionen og slæbte et spor af død og ødelæggelse med sig i årene derefter.

- En grøn energikilde

I dag er de teknologier, der bruges til at udvikle atomkraft, imidlertid anderledes, siger Venstre-formanden.

- Hvis vi ophæver forbuddet mod atomkraft, kan man også give bedre muligheder for at udvikle danske virksomheders testfaciliteter i Danmark.

- Atomkraft er en grøn energikilde, som allerede spiller en stor rolle i det europæiske energisystem, og som verden har brug for, hvis vi skal nå de globale klimamål og sikre stabil og omkostningseffektiv energiforsyning, siger Troels Lund Poulsen.

Powered by Labrador CMS