Netlægen: Derfor måler man 'Sladreblodsukker'

Anne-Margrete Hedengran

Anne-Margrethe Hedengran har 30 års erfaring som læge på intensivafdelinger. Her på Nyheder.dk fortæller og forklarer hun om væsentlige aktuelle sygdomme.

Min far havde sukkersyge i 30 år af sit liv.

Og de sidste år var han plaget af nervebetændelse i sine fødder. Han kunne ikke rigtigt mærke dem. Men samtidig gjorde de ondt.

Han havde også sår på fødderne. Som ikke ville hele.

Når han var mest plaget, holdt han foredrag for os. Hvis vi nogensinde fik sukkersyge, skulle vi sørge for at passe den ordentligt. Så vi ikke risikerede at ende som ham.

En velkendt følge

Nervebetændelse er en velkendt følge til sukkersyge.

Ligesom åreforkalkning i hjerne og hjerte og skader på syn og nyrer. Risikoen for komplikationer er stor, hvis ens blodsukker i lange perioder er for højt

7 Og endnu større hvis man også har for højt blodtryk og kolesterol.

350.000 er ramt

I Danmark har næsten 350.000 mennesker sukkersyge.

Halvfems procent har type 2 sukkersyge. De kan som regel godt selv lave insulin, men den virker ikke ordentligt.

Ti procent har type 1 sukkersyge. De kan ikke lave nok insulin, der sørger for, at sukker kommer fra blodet ind i vores celler.

Virker systemet med insulinen ikke, hober sukker sig op i blodet.

 Det er vigtigt for behandlingen, om man har den ene eller den anden type sukkersyge. Men skaderne ved dårlig blodsukker-kontrol er de samme.

Måler blodsukker

Når man skal behandle, skal man havde noget at styre efter. Man måler blodsukker. Altså hvor meget sukker, der flyder frit i blodet.

Det viser hvad blodsukkeret er lige, når prøven bliver taget.

Men det ændrer sig gennem døgnet. Så det kan være fint ved prøven, men for højt nogle timer senere.

Derfor bruger man også sladreblodsukker. Som også hedder langtidsblodsukker. Eller Hæmoglobin A1c.

Klistrer sig fast til blodlegemer

I vores blod har vi røde blodlegemer. Sukkeret i vores blod klistrer sig fast til dem. Og bliver siddende.

Er der meget sukker i blodet, klistrer der sig også meget fast. Man kan måle det sukker, der sidder på dem.

Og det kalder man sladreblodsukker.

Gennem de seneste måneder

De røde blodlegemer lever cirka 4 måneder, før de bliver skiftet ud med nye. Så der vil altid være en blanding af gamle og nye røde blodlegemer.

Men man kan godt bruge målingen til at vide, om blodsukkeret tit har været højt gennem de sidste måneder. 

Til almindeligt blodsukker skal man være fastende. Det behøves ikke til sladreblodsukker.

Sladreblodsukker kan også bruges til at vurdere, om nogen med for højt blodsukker reelt har sukkersyge. Eller har risiko for at få det.