Leukæmi: Her er symptomerne

Har du et emne du gerne vil have Newsbreak.dks netlæge Anne-Margrete Hedengran til at tage op, så skriv om det her: netlaegen@newsbreak.dk

I oktober blev Høje-Taastrups borgmester langtidssygemeldt med akut leukæmi. Det har han fortalt i medierne.

Der findes to slags akut leukæmi. Akut myeloid leukæmi AML og akut lymfatisk leukæmi ALL .

Vi danner hele tiden nye blodlegemer. Røde blodlegemer, som arbejder med at transportere ilt rundt i kroppen. Blodplader som skal hjælpe med at stoppe blødning, når vi kommer til skade. Og hvide blodlegemer, som tager sig af immunforsvaret.

Produktionen sker i vores knogler. Her findes et netværk af små hulrum med ”fabrikker”, som hele tiden laver nye blodlegemer. Mange milliarder i døgnet. Flest hvide, fordi mange hvide blodlegeme højst lever et par dage.

Stamceller kan blive syge

Alle blodlegemerne bliver lavet fra samme stamceller. Myeloblaster. De kan modne sig til hvad som helst.

Men de kan blive syge, så de forbliver umodne. Så hober umodne celler sig op i knoglemarven. Og så har man akut myeloid leukæmi

Lymfocytter er en bestemt slags hvide blodlegemer. De er sindssygt vigtige i vores immunforsvar. Fungerer de ikke, kan vi ikke bekæmpe infektioner.

Koks i lymfocytterne

Ved akut lymfatisk leukæmi går der koks i dannelsen af lymfocytter. De nye modner ikke inde i knoglemarven. Og de mange umodne fortrænger det sunde

Begge typer akut leukæmi er sjældne.

ALL er hyppigst hos børn. Cirka 45 tilfælde per år. AML ses mest hos voksne.

Den rammer oftest først efter de 60. Der er cirka 250 nye tilfælde per år.

Rygning øger risiko

Årsagen til akut leukæmi kan være stråling eller tidligere kemoterapi. Nogle pesticider er mistænkt. Rygning øger risikoen. Men for det meste har vi ingen forklaring.

Sygdommen kommer ofte ret hurtigt. Inden for uger.

Man får tegn på blodmangel. Bliver bleg, træt og svimmel. Man bliver forpustet for ingenting. Det er almindeligt med blå mærker og blødning fra næse, tandkød, tarm, blære. Måske får man infektioner, som ikke rigtigt giver sig, selv om får antibiotika.

Vægttab og natlige svedeture hører også med.

Langt behandlingsforløb

Behandlingen er kemoterapi og forløbet er langt. Strækker sig som regel over et halvt år. Nogle kan få knogletransplantation. Så prøver man først at slå alle de syge celler i knoglemarven ihjel med kemoterapi. Og så giver man rask knoglemarv fra en donor.

Men man skal være i god form for at komme i betragtning, og må ikke fejle for meget andet.

Under halvdelen lever fem år efter diagnosen AML.