Multiresistente bakterier spredes på danske hospitaler

Tidligere var den særlige gruppe af antibiotikaresistente bakterier, der går under navnet carbapenemase-producerende enterobakterier (CPE) noget danskere hovedsageligt blev smittet med, hvis de blev indlagt på et udenlandsk hospital eller opholdt sig i udlandet i længere tid. 

Men de senere år er der set en spredning med disse bakterier på danske hospitaler, uden at det kan spores til udlandet.

Det oplyser Statens Serum Institut i en pressemeddelelse.

I 2023 var der 436 smittetilfælde i Danmark, hvilket svarer til en stigning på 43 procent i forhold til 304 smittetilfælde året før. 

Bakterierne findes typisk i tarmen, og de er resistente over for meropenem eller et andet carbapenem, der er nogle af vores vigtigste antibiotikatyper til at behandle kritisk syge patienter med.

Raske mennesker har kun lille risiko for at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet med bakterien. Risikoen er størst for patienter, der i forvejen er svækkede eller har nedsat immunforsvar som følge af fx en alvorlig kræftsygdom og et langt behandlingsforløb.

- Det er kombinationen af en særligt sårbar patient og langvarig behandling med antibiotika, som kan føre til en CPE-infektion. Bakterierne kan blive farlige, når de forlader deres vanlige miljø i tarmen og ender i blodbanen, hvor de giver blodforgiftning, siger Ute Wolff Sönksen, der er overlæge ved Referenceafsnittet for Antibiotikaresistens på SSI.

Relativt sjældent

Heldigvis er det i Danmark fortsat relativt sjældent, at CPE-bakterier giver blodforgiftninger, og bakterierne findes typisk i podninger, fæces eller urin fra patienterne. S

åledes er fx andelen af blodforgiftninger med carbapenemase-producerende E.coli fortsat under en procent.

LÆS OGSÅ:

Samlede over 800.000 ind til Anns behandling - nu er hun død

Grim kønssygdom i eksplosiv vækst

Frygtet sygdom blusser op i Europa