Folk fanget i forlystelse
Har foreløbig siddet fanget i 30 minutter
Citathistorie: TV 2 Østjylland
Forlystelsen 'Piraten' i Djurs Sommerland er lige nu gået i stå.
Det bekræfter administrerende direktør i Djurs Sommerland, Henrik B. Nielsen, overfor TV2 Østjylland.
Fejlmelding
Forlystelsen blev stoppet efter en fejlmelding.
Når det sker, er det ifølge Henrik B. Nielsen standardprocedure at bremse maskineriet og få gæsterne ud af vognene.
Sidder fanget
Direktøren oplyser, at dét arbejde lige nu er i gang, men at gæsterne har siddet fanget i vognene i cirka 30 minutter.
"Piraten" kan opnå en tophastighed på 90 kilometer i timen på den 755 meter lange bane.
Det er uvist, hvornår den igen kan køre.
Alle nede på jorden
Klokken 17.30 var alle gæster hjulpet ned fra Piraten.
Det havde taget halvanden time at få dem ned, så de kunne få sikker grund under fødderne.
Det skriver Aarhus Stiftstidende.
- Vi kan ikke undgå de her driftsstop, omend vi gerne vil. Sådanne stop er allesammen sikkerhedsrelaterede. Det er komplicerede maskiner. Men det syner jo af noget i sådan en stor rutsjebane, når vi tager folk ud af forlystelsen, siger Henrik B. Nielsen, direktør i Djurs Sommerland, til avisen.