Tager kvælertag på dreng i forlystelsespark

En mand gik helt amok ved en vandforlystelse

Offentliggjort Sidst opdateret

En episode eskalerede voldsomt i forlystelsesparken BonBon-land på Sydsjælland søndag eftermiddag.

Her blev en 15-årig dreng nemlig overfaldet af en mand, der pludselig så rødt. 

Familiemedlem spyttede vand

Den 15-årige befandt sig i en vandforlystelse, hvor et familiemedlem spyttede vand ned på græsset oppe fra forlystelsen. 

Det provokerede tilsyneladende en anden gæst, der konfronterede de to, da de kom ned, og spurgte, om det var dem, der havde spyttet.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.

Det endte med, at manden tog kvælertag på drengen. 

På fri fod

Politiet jagter nu den ukendte gerningsmand. 

Han beskrives som 170-180 centimeter høj, tynd og med blondt kort hår. 

Manden var iført en grå Nike-trøje og grå Nike-bukser og bar en sort Guccitaske.

En ukendt gerningsmand tog kvælertag på en 15-årig i BonBon-land. (Det er uklart, hvorvidt overfaldet fandt sted ved vandforlystelsen på billedet).
En ukendt gerningsmand tog kvælertag på en 15-årig i BonBon-land. (Det er uklart, hvorvidt overfaldet fandt sted ved vandforlystelsen på billedet).
Powered by Labrador CMS