Færger aflyst efter kollision

Efter at en færge kolliderede med et færgeleje, er alle afgange mellem Als og Ærø aflyst frem til søndag

Offentliggjort Sidst opdateret

Rederiet Ærøfærgerne har nu aflyst alle afgange mellem Als og Ærø resten af ugen.

Det skriver JydskeVestkysten.

Det sker, efter at færgen "Skjoldnæs" lørdag påsejlede et færgeleje i Fynshav.

Det var færgens agterrampe, der fik et skrub, lyder det.

Færgen "Skjoldnæs" påsejlede lørdag et færgeleje i Fynshav. (Arkivfoto).

Vækster mest

I første omgang aflyste rederiet weekendens resterende afgange på ruten, men mandag er færgen stadig ikke tilbage i drift.

Afgangene mellem Als og Ærø er således aflyst til og med søndag 8. oktober.

Ruten mellem Søby og Faaborg, som færgen ligeledes betjener, er også påvirket, lyder det.

Færgen "Skjoldnæs" sejler med omkring 100.000 passagerer årligt.

Ruten mellem Als og Ærø er ifølge Ærøfærgerne den af rederiets ruter, der vækster mest, skriver JydskeVestkysten.

Ærøfærgerne har som følge af uheldet indsat ekstra afgange på ruten mellem Ærøskøbing og Svendborg i nattetimerne løbet af ugen.

Uændret

Rederiet ÆrøXpressen sejler derudover uændret på ruten mellem Marstal på Ærø og Rudkøbing på Langeland.

"Skjoldnæs" blev for nylig sat ind på ruterne som midlertidig erstatning for elfærgen "Ellen", der er ude af drift på grund af en overophedning i et batteri.

"Ellen" blev indsat i 2019 og blev dengang beskrevet som verdens kraftigste og største 100 procent eldrevne færge.

Vides ikke

Det vides endnu ikke, hvornår den kan vende tilbage til rutesejlads.

Yderligere en eldrevet færge sejler i danske farvande. Det er færgen "Grotte", som sejler mellem Esbjerg og Fanø.

Powered by Labrador CMS