Togene holder stille
Ramt af nye problemer
Togpassagerer på Falster og Sjælland er torsdag morgen ramt af problemer med et nyt signalsystem, som er taget i brug af Banedanmark.
Togene holder stille mellem København H, Køge, Næstved og Nykøbing Falster, oplyser DSB på Twitter.
Heller ikke mellem Køge og Roskilde kan der køre tog.
DSB oplyser, at man forsøger at bestille busser for at få transporteret de mange mennesker.
Klokken 6.40
Situationen opstod cirka klokken 6.40, hvor en række tog fik besked om at køre til nærmeste perron.
Problemet berører dog ikke rejsende med intercity og lyntog.
Forklaringen er, at DSB har besluttet at lade disse tog køre over Roskilde i stedet for Køge.
Umiddelbart er meldingen fra DSB, at togstoppet i hvert fald vil stå på frem til klokken ni.
Indstillet flere gange
Efter påske tog Banedanmark et nyt signalsystem i brug på strækninger på Sjælland og Falster.
Det har tusinder af rejsende bemærket.
Flere gange er togtrafikken blevet indstillet.