DMI: Så varmt bliver det i dag

Der er lagt op til en ægte sommerdag i meteorologisk forstand

Offentliggjort

DOWNLOAD VORES GRATIS APP

Vil du altid være opdateret? Så download app'en 'Nyheder.dk' til din iPhone HER

Nogle steder er der tirsdag morgen fortsat lidt tågebanker rundt omkring og der ligger en enkelt banke med højtliggende slørskyer over Nordjylland og Nordsjælland.

Men det varer ikke mange timer før det eneste, vi kan se, når vi kigger op, er blå himmel.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, Erik Hansen, tirsdag morgen til Nyheder.dk.

- Det bliver en dag med blå himmel. Og så får vi formentlig en ægte meteorologisk sommerdag, siger Erik Hansen, der forklarer, at det er, når temperaturerne sniger sig op over 25 grader.

Varmen lægger sig jævn ud over hele landet.

Ifølge Erik Hansen er det dog nok kun i de største byer på den jyske østkyst samt i Odense, og København, vi når op over 25 grader.

Det gode vejr fortsætter

Og der er mere godt nyt på vej.

Det gode vejr fortsætter nemlig i hvert fald til og med fredag.

- Frem til og med fredag får vi en rolig vejrtype med overvejende sol - Der kan også komme perioder med lidt skyer. Temperaturen lægger sig på den pæne side af 20 grader og op til 25 grader, lyder det fra den vagthavende mketeorolog.

Samtidig bliver det tørt.

Fronter truer

Til weekenden ser det ud til, at der kommer nogle fronter ind fra vest. 

Men der er fortsat uenighed i prognoserne, så Erik Hansen tør endnu ikke lægge sig fast på, hvordan vejret bliver lørdag og søndag.

Danmarks Meteorologiske Institut

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, statens center for vejrtjeneste og -forskning, grundlagt i 1872.

DMI’s største afdeling er vejrtjenesten, som udarbejder vejrudsigter for Danmark, Færøerne og Grønland med tilliggende farvande.

Vejrtjenesten forsyner også den civile og militære luftfart med meteorologiske oplysninger.

Observationsafdelingen indsamler data fra et tæt net af meteorologiske stationer og fra vejrsatellitterne.

Forskningsafdelingen udvikler numeriske modeller til forbedring af vejrudsigterne og forsker blandt andet i ozonforholdene i den øvre atmosfære.

DMI er en institution under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Du kan se DMIs hjemmeside her

Kilde: Den Store Danske/lex.dk

Powered by Labrador CMS