DMI advarer om voldsomt vejr
Hagl og torden i vente fredag eftermiddag og aften
Flere steder i Jylland har allerede fået en forsmag på det skodvejr, DMI varsler tidligt fredag eftermiddag.
Der har været masser af lokale byger med kortvarig kraftig nedbør og lyn og torden.
Og nu melder DMI ud, hvordan resten af fredagen kommer til at se ud generelt.
Og det er overvejende negativt, hvis man havde håbet på en lun, tør sommeraften.
Hagl og torden
Der er varslet byger, der rammer lokalt over hele landet og trækker mod nordøst fra Jylland.
Præcis hvad de kommer til at udløse over danskerne er behæftet med usikkerhed.
Men der er både regn, hagl og torden i vente.
Du kan få en idé om, hvor bygerne rammer hos DMI her.
Vinden bliver op til frisk, med stedvis vindstød af hård styrke ved kyster.
Indimellem bygerne vil der være solstrejf, så det er med være hurtig på aftrækkeren fredag og stå klar til at hoppe udenfor i de korte perioder vejret arter sig.