DMI: Helt op til 20 grader

Der er valgt en ny pave - Dagens Nyhedsoverblik
Der er valgt en ny pave - Dagens Nyhedsoverblik
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
 
00:00
/
00:49
LIVE
Offentliggjort

Der er masser af gode muligheder for at nyde solen i næste uge.

Ifølge DMI er der nemlig et højtryk på vej ind over landet. Og flere steder vil temperaturerne ligge over det normale for årstiden.

Læs her om de kommende uger:

Uge 18 (28/4 – 4/5)

I begyndelsen af ugen vil et højtryk ligge over Østeuropa med en højtryksryg ind over Danmark, hvilket vil betyde tørt vejr med gode solchancer og ret svage vinde.

 I midten af ugen ser et lavtryk ud til at skulle passere Nordskandinavien og Finland vestfra. 

Chance for sol og helt op til 20 grader i næste uge.

En tilhørende svag front kan dermed passere landet fra nordvest med lidt regn eller enkelte byger og opfriskende vind fra vest og nordvest.

Herefter kan et nyt højtryk bygges op over de Britiske Øer, hvilket i så fald kan give os et par dage med en tør nordvestlig luftstrømning og solrigt vejr. 

Mere usikkert

Den videre udvikling er dog mere usikker. Alternativt passerer en svag højtryksryg Danmark fra vest med tørvejr og en blanding af sol og skyer. Et tredje muligt scenarie er, at højtrykket rykker vestpå, hvorved et lavtryk sidst på ugen kan bevæge sig ned over Skandinavien nordfra med skyer, regn og byger.

Dagtemperaturen ventes typisk op mellem 12 og 18 grader, enkelte dage lokalt op til 20 grader. 

Uge 19 (5/5 til 11/5)

Prognoserne er fra uge 19 mere usikre. Enkelte kørsler peger på et højtryk omkring eller lige vest for de Britiske Øer, mens mindre lavtryk over eller lige øst for Danmark kan give en overgang ustadigt vejr med mange skyer og perioder med lidt regn eller byger. 

Måske lavtryk

Enkelte prognoser indikerer, at lavtryk efterhånden kan bevæge sig fra de Britiske Øer mod nordøst op over Norge, og dermed kan flere svage fronter med noget regn passere Danmark fra sydvest.

 Men der er også en god mulighed for at en højtryksryg vil passere landet og give os et par dage med tørvejr og nogen sol.

Dagtemperaturen kan variere en del, men ventes på dage med sol op mellem 14 og 20 grader, men kan en overgang måske holde sig mellem 10 og 14 grader. Om natten ventes temperaturer typisk ned mellem 3 og 10 graders varme.

Uge 20 (12/5 til 18/5)

Prognoserne er fortsat noget usikre, men den lidt ustadige vejrtype ser ud til at fortsætte. Mindre lavtryk og ret svage fronter kan bevæge sig op over Danmark og Skandinavien fra sydlige eller vestlige retninger. 

En blanding

Det vil i så fald betyde at vi får en blanding af sol, skyer og enkelte byger, og indimellem kan et mindre regnvejr passere landet.

Flere prognoser indikerer også, at en højtryksryg efterhånden kan bygges op over Danmark fra syd og sydvest, hvilket i så fald vil medføre dage med tørvejr, gode solchancer og svage vinde. 

Som prognoserne ser ud i skrivende stund kan vi altså i både uge 19 og 20 få ret blandet og skiftende vejr med både ustadige perioder med skyer, regn eller byger og perioder med tørvejr, sol og pæne temperaturer.

Dagtemperaturen ventes typisk op mellem 13 og ca. 20 grader, ved kyster med pålandsvind lidt køligere, og om natten oftest ned mellem 5 og 12 grader.

Powered by Labrador CMS