DMI advarer: Det begynder i nat
Her kan det gå voldsomt til
DMI advarer mandag aften om kraftig regn.
Advarslen gælder den nordvestlige og centrale del af Jylland.
Her kan der falde kraftig regn.
Annonce
Op til 50 millimeter
Regnen begynder at falde natten til tirsdag fra klokken 02.00.
Det kan vare ved helt frem til klokken 14 tirsdag.
Annonce
I Nordjylland kan der falde helt op til 50 millimeter i tidsrummet.
Kriteriet for kraftig regn er mere end 24 millimeter på 6 timer eller mere end 30 mm på 24 timer.
Flere dele af landet kan rammes
Også en del af det sydlige Jylland samt Østjylland kan rammes af kraftig regn.
Der er dog endnu kun udsendt et risikovarsel for disse egne, mens det for Nordjylland er sikkert, at den kraftige regn vil vælte ned.
For Østjylland og det sydlige Jylland varer risikovarslet fra 02 i nat til tirsdag klokken 16.