Dejligt nyt om forsvundet zebra

Efter flere dages intens søgen er en løssluppen zebra fra Jyllands Park Zoo blevet fundet igen

Verdens fem farligste dyr
Verdens fem farligste dyr
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
01:23
LIVE
Offentliggjort Sidst opdateret

Zebra fundet i god behold efter flugt fra zoo

En zebra, der slap ud af Jyllands Park Zoo, er blevet fundet i god behold efter flere dages søgen.

Den blev opdaget blandt køer i Vorgod, cirka ti kilometer fra zoo, og er nu tilbage i sikkerhed.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

En zebra, der onsdag slap ud af Jyllands Park Zoo, er lørdag aften blevet fundet i god behold.

Det oplyser zoolog ved Jyllands Park Zoo Sofie Hansen.

Zebraen blev fundet ved Vorgod omkring ti kilometer fra den zoologiske have.

- Er meget glade

- Den har det godt, og vi er meget glade, siger Sofie Hansen.

Onsdag brød tre zebraer ud af Jyllands Park Zoo ved Herning. To af dem blev hurtigt fanget ved hjælp af bedøvelsespile. De er i god behold og har det godt.

Den sidste zebra har været ude i feburarkulden siden, men er altså nu fundet i god behold.

Gik sammen med en flok køer

Det var en lokal beboer i Vorgod, der fandt zebraen blandt sine køer, oplyser Sofie Hansen.

Herefter blev der ringet til den zoologiske have, der straks rykkede ud.

Nedlagt med bedøvende pil

På stedet har en dyrlæge skudt zebraen med en bedøvende pil, så den kan blive transporteret tilbage til Jylland Park Zoo.

- Det er den eneste måde, der er, hvis man skal have en zebra pacificeret, siger Sofie Hansen.

I løbet af sine dage på fri fod er zebraen blevet set i lokalområdet.

Hundelufter så den ved midnat

En mand, der luftede sin hund omkring midnat natten til lørdag, spottede det stribede dyr omkring Granlyvej, der ligger syd for den zoologiske have, fortalte zoo-ejer Ove Nordestgaard tidligere lørdag.

Der har også været to droner i luften i jagten på at finde ud af, hvor zebraen holdt til.

Ove Nordestgaard fortalte, at zebraen må have fundet et sted med halm, hvor den har kunnet ligge lunt og få noget at spise i nærheden.

Sparkede lås op og stak af

Selv om temperaturen er lige omkring frysepunktet, kan en zebra sagtens klare sig trods det kolde vejr, har Ove Nordestgaard fortalt.

Zebraerne brød ud, fordi de sparkede en lås op til det anlæg, de normalt befinder sig i.

Man kan nemt sikre zebraernes anlæg fremadrettet. Det kræver blot en ny lås, har zoo-ejeren sagt og understregede i samme ombæring, at der er tale om en usædvanlig hændelse.

Powered by Labrador CMS