Advarer: Farligt fund i kødet
Trukket tilbage efter risiko for smitte
Hilton Foods Danmark A/S tilbagekalder Luksusmedister solgt i Coop butikker, da der er fundet Salmonella i produktet. Har du produktet, bør du kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.
Pakkedato: 26.12.2024
Sidste anvendelsesdato: 02.01.2024 (udløbet, men kan være på frost hos forbrugeren).
Annonce
Medisteren er solgt i Kvickly, Brugsen og SuperBrugsen i hele landet.
Kan vare flere uger
- Ved rutinekontrol hos den danske producent er der påvist Salmonella i produktet. Der er derfor risiko for smitte med Salmonella, oplyser Fødevarestyrelsen.
Annonce
Symptomerne på infektion med Salmonella er diarré, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger.