Sviner Harry og Meghan til

Ekspert kalder parrets ageren for topmålet af hykleri

Offentliggjort

Prins Harry og hertuginde Megan tør ikke rejse til England.

Fordi de frygter for deres sikkerhed, efter de ikke længere nyder den samme beskyttelse som de øvrige medlemmer af kongefamilien.

Til gengæld har de netop været på et fire dage langt besøg i Columbia, der regnes for et langt farligere sted at opholde sig. 

Anses som langt farligere

Og det får kongehuseksperten Hilary Fordwich til at fare i flint.

- Han påstår, han frygter for sin sikkerhed i Storbritannien, men Columbia anses for at være langt farligere. Det er topmålet af hykleri, siger hun i et interview med Fox News.

Kendt for narkorelateret vold

Hendes opfattelse deles af en anden ekspert, forfatteren Christopher Andersen, der har skrevet flere bøger om den britiske kongefamilie.

- Det virker underligt, at Harry og Meghan synes, London er for farligt at besøge, men samtidig har det ok med at rejse rundt i et land, der er kendt for sin narkotikarelaterede vold, siger han til det amerikanske medie. 

Harry og Meghan ses her sammen med vicepræsident Francia Marquez under deres nylige besøg i Columbia.

Udsat for flere mordforsøg

Han nævner i den forbindelse, at Columbias vicepræsident, Francia Márquez, der var vært for Harry og Meghan under besøget, selv har været udsat for flere mordforsøg.

Prins Harry og hertuginde Meghan blev frataget retten til særlig beskyttelse i Storbritannien i forbindelse med, at de i 2020 valgte at træde tilbage fra deres royale pligter og flyttede til USA. 

    

Powered by Labrador CMS