Risikerer syngende lussing

Ifølge britisk medie er Harry og Meghan i stor fare for at miste deres titler

Offentliggjort

Når kong Charles i næste uge samler den nære familie på sin sommerresidens Balmoral i Skotland, er der andet end familie- og feriehygge på programmet.

Det skriver Express.

Øverst på dagsordenen

Lejligheden vil nemlig blive benyttet til at afholde et familie-topmøde, hvor prins Harry og hertuginde Meghan, der i øvrigt ikke er inviteret, står øverst på dagsordenen, oplyser kilder til det britiske medie. 

Helt præcis skal det diskuteres, om de skal fratages deres titler.

Retten til at kalde sig hertug og hertuginde af Sussex fik Harry og Meghan af nu afdøde dronning Elizabeth i forbindelse med deres bryllup i maj 2018.

Prins Harry og hertuginde Meghan

Har allerede mistet én titel

Han bærer desuden titlerne 'Jarlen af Dumberton' samt 'Baron Kilkeel', ligesom hun har ret til at kalde sig 'Grevinde af Dumbarton og Baronesse Kilkeel.

Parret har i forvejen mistet retten til at titulere sig som 'Kongelige Højheder'. 

 

Powered by Labrador CMS