Langer voldsomt ud efter Harry og Meghan

Eric Trump træder i sin fars markante fodspor 

Offentliggjort Sidst opdateret

Nøjagtig som det er tilfældet for Donald Trump, er hans søn, Eric Trump, heller ikke ligefrem stor fan af prins Harry og hertuginde Meghan.

Det lægger han på ingen måder skjul på i et nyt interview med GB News

Tvivler på de vil have dem

Her følger Eric Trump blandt andet op på sin fars tidligere udtalelse om, at han vil overveje at smide prins Harry ud af USA, hvis han vinder det forestående præsidentvalg.

- Vi sender dem med glæde ud af USA. De kan tage tilbage til hans hjemland, men jeg er dog ikke sikker på, at man vil have dem der, siger Eric Trump.

Sammenlignet med rådne æbler

I interviewet sammenligner han også Meghans karriere som skuespiller med rådne æbler.

- Der vil altid være dårlige skuespillere. Akkurat som der findes rådne æbler i en frugthave, siger han bramfrit.

Prins Harry og hertuginde Meghan

Kunne have kostet opholdstilladelsen 

Donald Trump bragte en eventuel udvisning af prins Harry på bane i forbindelse med udgivelsen selvbiografien 'Spare', hvor Harry indrømmer, at han tidligere har taget både kokain og andre narkotiske stoffer. 

Noget som prinsen ifølge den forhenværende præsident potentielt kan have undladt at gøre opmærksom på i sin visumansøgning til USA, og som kunnet have kostet ham opholdstilladelsen.     



Powered by Labrador CMS