Marius Borg Høibys advokat: - Det passer ikke
Fejer norsk Se og Hør-påstande om kronprinsesse Mette-Marits 27-årige søn af bordet
Norsk Se og Hør publicerede søndag en artikel med overskriften ' Marius Borg Høiby skrider fra rehab', hvor mediet påstår, at kronprinsesse Mette-Marits 27-årige søn har droppet en påbegyndt rehabilitering efter blot en uge.
Mediet skriver desuden, at Marius Borg Høiby også skulle have taget kontakt til en de kvinder han har forbud mod at opsøge.
Afviser blankt alle påstande
Men de påstande aviser hans advokat Øyvind Bratlien blankt.
- Høiby gik direkte i rehabilitering efter han blev løsladt fra varetægtsfængslingen. Han er stadig i behandling. Han er fast besluttet på at fortsætte, selvom det er krævende, siger advokaten til Dagbladet.
Han gør det samtidig klart, at hans klient heller ikke har overtrådt noget tilhold.
Har erkendt misbrugsproblemer
Marius Borg Høiby er sigtet for blandt andet seksualforbrydelser og overgreb på flere kvinder. Han blev løsladt fra varetægtsfængslet for godt en uge siden.
Han har tidligere erkendt, at han har et problem med stoffer, og via sin advokat gjort det klart, at han ønsker at komme i behandling.
LÆS OGSÅ: