Hvem er Andrews kilde
Stor mystik omkring den skandaleramte britiske prins
På trods af, at kong Charles angiveligt har stoppet udbetalingen af apanage til sin bror, prins Andrew, for at presse ham ud af palæet Royal Lodge, så bor prinsen der fortsat.
Og det har skabt undren i den britiske presse, hvordan Andrew er i stand til at finansierer boligen, når udgifterne til vedligehold og prinsens sikkerhed alene angiveligt beløber sig til flere millioner årligt.
Har lukrative kontakter
For hvor får han pengene fra, når Charles ikke længere hjælper ham.
Forfatteren Andrew Lownie, som står bag en bog om prins Andrews økonomi, siger ifølge The Times, at prinsen har 'lukrative' kontakter i både det centrale Asien og i Mellemøsten.
Men også, at det er blevet meget vanskeligt at overskue hans aktiviteter, efter han ikke længere er et arbejdende medlem af kongefamilien.
En legitim kilde
En anden mulighed er, at prinsen råder over penge, han har arvet efter først prins Philip og senere dronning Elizabeth.
Det er dog ikke muligt at få hverken be- eller afkræftet, om pengene kommer derfra, fordi kongelige testamenter er hemmelige for offentligheden.
Ifølge The Times har kongefamilien udtalt, at prinsens penge kommer fra en 'legitim kilde', men ikke nævnt noget om, hvad det er for en kilde.
LÆS OGSÅ: