Prinsesse kvæstet i grim ulykke
Ankom til Charles' julefrokost med skinner på begge arme
Det var med skinner på begge sine arme, prinsesse Michael af Kent torsdag ankom til julefrokost hos kong Charles på Buckingham Palace.
Det skriver Daily Mail.
Brud på begge håndled
Ifølge det britisk medie har prinsessen, der er gift med afdøde dronning Elizabeths fætter, prins Michael, været udsat for en grim ulykke i sit hjem på Windsor Castle.
Hun er angiveligt faldet ned af nogle trapper og har fået brud på begge håndled.
Meget er pludselig umuligt
- Det betyder, at mange af de ting, man bare gør normalt, pludselig er helt umulige. For eksempel at børste tænder, siger prinsessen til Daily Mail.
Hun nævner desuden, at hun dog godt kan skrive på sin telefon - med én finger - men at hun til gengæld ikke kan bruge sin computer.
Held i uheld
Det fremgår også, at prinsessen, der kan fejre 80-års fødselsdag den 15. januar, til alt held ved faldet landede på nogle frakker, hun bar på, og at det sandsynligvis trods alt var med til at begrænse skaderne.