Charles dropper paladserne

Kongen bryder en næsten 100 år gammel tradition   

Offentliggjort

Når kong Charles juledag toner frem på de britiske tv-skærme og holder sin juletale, vil han bryde med en gammel tradition.

For det bliver ikke et af de kongelige paladser, der danner rammerne. 

Det skriver blandt andet BBC.

Sendes fra tidligere kapel

Ifølge det britiske medie sendes talen nemlig fra Fitzrovia Chapel, som tidligere fungerede som kapel på hospitalet Middlesex i London, men som i dag bruges til udstillinger og andre lokale begivenheder. 

BBC skriver også, at Charles' valg af lokation kunne antyde, at sundhed og støttende fællesskab vil være et af flere temaer i talen, og hæfter sig samtidig ved, at det sker samme år kongen har været i et behandlingsforløb for kræft. 

Kong Charles

Første gang i 1931

Traditionen med at monarken holder en juletale startede i 1931, hvor kong Georg V talte til folket via radioen.

Og gennem årene er talen altid blevet sendt fra ikoniske steder som Windsor Castle, Buckingham Palace eller Sandringham House. 

Powered by Labrador CMS