Sport

Voldssag mellem trænere fra Bodø/Glimt og Roma droppes

Ingen af trænerne vil tage den fulde skyld for tumulten efter første kvartfinaleopgør i Conference League.

Norsk politi dropper voldssagen mellem Romas målmandstræner Nuno Santos og Bodø/Glimts cheftræner Kjetil Knutsen.

Det oplyser Nordland Politidistrikt ifølge NTB i en pressemeddelelse.

– I korthed begrundes det med, at et fysisk overfald er blevet gengældt af et fysisk overfald, lyder forklaringen fra Nordland Politidistrikt.

Sagen opstød i spillertunnelen efter Bodø/Glimts 2-1-sejr over Roma i første kvartfinaleopgør af Conference League.

Ifølge Romas lejr skulle Knutson have angrebet Santos. Knutson indrømmer at have lagt Santos på jorden, men først efter at have stået model til chikane og “en form for kvælertag”.

Politiet blev tilkaldt under tumulten, men da betjentene nåede frem, var der faldet ro på.

Efterfølgende valgte Bodø/Glimt at politianmelde Santos for vold mod Knutson.

Ingen af de to trænere fik lov til at deltage i returopgøret, som Roma vandt 4-0.

Siden er Roma strøget i finalen af Conference League, da de torsdag slog Leicester City ud af turneringen.

Den 25. maj venter hollandske Feyenoord i finalen.

/ritzau/

Back to top button