En voldsom brand hærgede tidligt søndag morgen et dækcenter på Roskildevej i Taastrup, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Branden i dækcentret blev opdaget ved 2-tiden natten til søndag, og natten igennem har brandfolk kæmpet for at ilden under kontrol.

Dækcentret ligger på Roskildevej 376 i Taastrup, og skaderne er omfattende.

Branden udviklede meget røg, men på grund af de ret rolige vindforhold på stedet, steg røgen direkte op i luften, og var derfor ikke til gene for lokalområdet.

For en sikkerhedsskyld blev 22 beboere i en nærliggende beboelsesejendom dog evakueret, oplyser politiet.

Beboerne kom tilbage i deres lejligheder søndag morgen, og ingen personer er kommet noget til ved den omfattende brand i Taastrup.

Politiet skal nu undersøge hvorfor branden opstod.

Flere nyheder

Kom med din mening til nyheden