Kriminal

Vidner i spionagesag tør ikke rejse til Tyrkiet

En sjælden spionparagraf er i spil i sag, hvor kvinde er tiltalt for at hjælpe fremmed efterretningstjeneste.

Der er langt mellem rejserne til og fra Tyrkiet for en stribe personer, der for godt fem et halvt år siden blev angivet i en mail sendt fra et hjem i Hillerød til et politikontor i den tyrkiske hovedstad, Ankara.

Det fortæller de torsdag ved Retten i Hillerød, hvor en kvinde er tiltalt efter den milde spionparagraf – paragraf 108.

Ifølge anklagemyndigheden har hun gjort det muligt for en udenlandsk efterretningstjeneste at virke inden for den danske stats grænser ved at angive herboende personer.

I mailen skrev kvinden 15 navne, som ifølge hende kan knyttes til Gülen-bevægelsen. Den bliver af de tyrkiske myndigheder betragtet som en terrororganisation.

Mange af dem har ikke været i Tyrkiet, siden kupforsøget og mailens afsendelse.

– Konsekvensen har været, at vi ikke har kunnet rejse til mine forældres land, siger et af vidnerne, der er leder af en nordsjællandsk privatskole, som finder inspiration i Gülen-bevægelsens tanker.

Han fortæller, at han har fået at vide fra en tidligere elev, at han står på en liste over eftersøgte personer i Tyrkiet.

– Det har jeg også fået bekræftet af andre. De fraråder, at vi kommer. Min bedstefar døde i december 2016, men jeg blev frarådet at tage dertil, siger han og fortæller, at han senest har været i Tyrkiet i 2015.

Kvindens forsvarer graver i, om hans stilling som leder af en skole med tråde til Gülen-bevægelsens tanker ikke er nok til at sætte ham i en udsat situation.

Han medgiver, at han ikke med sikkerhed kan vide, at det er listen, som er skyld i hans status.

Gülen-bevægelsens frontfigur er Fethullah Gülen.

Han er tidligere imam og har i bøger lagt vægt på vigtigheden af uddannelse og dannelse i islam. Han går ind for dialog med andre religioner, accept af et videnskabeligt verdensbillede og flerpartidemokrati.

Gülen mistænkes af præsident Recep Erdogans styre for at have iværksat et kupforsøg i 2016. Efter kupforsøget var der en anspændt stemning også blandt folk med tyrkiske rødder bosat uden for landets grænser.

På den 49-årige kvindes liste til de tyrkiske myndigheder står også en far og en søn. Deres og kvindens familie er filtret ind i hinanden, da de kommer fra samme landsby i Tyrkiet og har været venner i årtier.

– Jeg har ikke prøvet at rejse til Tyrkiet (siden kupforsøget og listen, red.). Jeg tør ikke, siger sønnen.

– Jeg er tilhænger af Gülens idéer. Det er åbenbart kriminelt i nogens øjne, men det er ikke noget, jeg putter med.

Både han og faren har senest været i Tyrkiet i foråret 2016, da farfaren døde.

– Vi har været naboer. Vi var venner. Jeg ved ikke, hvorfor jeg står på listen. Men jeg er tilhænger af Gülen, så jeg bliver betragtet som terrorist i Tyrkiet, siger faren, da han sidder i vidneskranken.

Han har fået oplyst af ambassaden i Danmark, at han har en retssag imod sig i Tyrkiet. Hvad den handler om, ved han ikke.

– Jeg tror, at det er på grund af listen, at jeg er eftersøgt. Men jeg kan ikke være sikker på, at der ikke er flere lister. Jeg tør ikke at rejse derned. Jeg bliver garanteret anholdt, siger han.

Det er uvist, hvornår der falder dom i sagen.

/ritzau/

Back to top button