Danskere opfinder DNA-støvsuger

Citathistorie: Videnskab.dk

Forskere fra Københavns Universitet har opfundet en måde at 'støvsuge' dyrs DNA fra luften.

Med den nye teknik - den såkaldte miljø-DNA-teknologi - kan forskerne afdække, hvilke dyrearter der findes i nærheden. De har testet det i Zoologisk Have i København, hvor de har filtreret luft i okapistalden, regnskovshallen og udendørs blandt indhegningerne, ifølge Videnskab.dk.

- Vi var forbløffede, da vi så resultaterne. Ved at støvsuge DNA fra luften registrerede vi 49 dyrearter. Både pattedyr, fugle, frøer, krybdyr og fisk. I regnskovshallen kunne vi endda registrere dovendyret, boaen og guppyerne, der svømmer rundt i en lille dam, fortæller Kristine Bohmann til Videnskab.dk.

Resultat overrakser

Hun leder det danske studie og er lektor på GLOBE Institute på Københavns Universitet, hvor hun står i spidsen for en forskningsgruppe, der arbejder med miljø-DNA.

Miljø-DNA – også kaldet eDNA (environmental DNA) – er DNA, som findes i miljøet – det vil sige i jorden, søer, havet eller luften.

Det er ikke kun forskerne bag studiet, der er overraskede over resultaterne. Det er Philip Francis Thomsen, lektor på Institut for Biologi ved Aarhus Universitet, også.

Smart setup

- Det er jo virkelig interessant. Det er rigtig overraskende, at luften indeholder så store mængder DNA, siger han til Videnskab.dk og tilføjer:

- Det er jo noget, forskere har snakket om længe. Men ingen har undersøgt det ordentligt før. Det er et smart setup, for ved at sætte det op i Zoologisk Have har de et forsøgsdesign, der ligner fri natur og med eksotiske dyr, som ikke findes vildt i Danmark. De imiterer naturlige forhold, så det er som at stå i Afrika eller i Sydøstasien med store pattedyr i området. Det er et ret smart sted at starte.

Stort potentiale

Det er normalt et kæmpe arbejde at kortlægge, hvilke dyrearter der findes i et område. For det kræver, at du ser dyrene med det blotte øje, eller at du optager dem med en kamerafælde. Du kan også registrere deres tilstedeværelse gennem de spor, de efterlader sig - som afføring eller spor i jorden. Men de metoder er tidskrævende.

Derfor er der også et stort potentiale i den løsning, forskerne fra Københavns Universitet nu er kommet frem til: en 'DNA-støvsuger'.

Brugte zoo

I alt indsamlede de 40 luftprøver i Zoologisk Have i København med de tre 'støvsugere'.

- Vi skulle bruge et sted, hvor der er mange forskellige dyrearter, og hvor vi kendte deres placering og antal. Og da vi arbejder på Københavns Universitet, har vi jo nærmest sådan et sted i vores baghave, nemlig Zoologisk Have, fortæller Kristine Bohmann til Videnskab.dk.

Perfekt sted

- Det smarte ved Zoologisk Have er, at størstedelen af de dyr, der findes her, ikke findes andre steder i lokalområdet. Så hvis vi for eksempel registrerede DNA fra flamingo, jamen så ville vi vide, at det stammede fra dyrene i den indhegning - ikke fra Østerbro. Så det var det perfekte sted.

Selvom Philip Francis Thomsen er imponeret over forskernes arbejde, der er et proof-of-concept udført i en zoologisk have, påpeger han, at det selvfølgelig også skal ud og afprøves i naturen.

Kortlægge arter

Og det er præcis, hvad Kristine Bohmann, Christina Lynggaard og resten af forskerholdet bag studiet kaster sig over nu. Kristine Bohmann etablerer nemlig en forskningsgruppe på GLOBE Institute, der skal fokusere på luftbårent miljø-DNA til at kortlægge dyrs tilstedeværelse i naturen.

Ifølge forskerne kan opfindelsen bruges til at kortlægge dyrearters tilstedeværelse i naturen - for eksempel truede eller invasive arter.

Skubbe grænser

Og det kan være med til at beskytte vores biodiversitet bedre.

- Nu har vi demonstreret teknikken i zoologiske haver. Nu skal vi skubbe grænserne og ud i naturen og udforske, om den kan bruges til at monitorere dyr i forskellige habitater eller økosystemer. Kan luftbårent DNA både bruges til at kortlægge dyrs tilstedeværelse i både tæt regnskov og mere åbne områder? siger Kristine Bohmann til Videnskab.dk.

Begejstret

Og hvilke optimeringer af metoden er nødvendige for at kunne det? Når forskerne har fundet ud af det, vil metoden for eksempel kunne bruges til at registrere tilstedeværelsen af truede arter, og det vil bidrage med viden til at optimere naturbevarelsestiltag, forklarer Kristine Bohmann.

- Det håber jeg meget på, siger hun og tilføjer:

 - Det gør mig begejstret. Vi står i en kæmpe biodiversitetskrise, og alle nye værktøjer til at monitorere biodiversitet er kærkomne.