Forbrug

Vær smart og vælg de rigtige afgrøder til drivhuset

I drivhuset gælder det om at have styr på indeklima, sorter og vand- og varmeforhold. Læs her, hvordan du går strategisk til værks og får maksimalt udbytte.

Drivhuset er en måde at strække vækstsæsonen og skabe et anderledes mikroklima, end der er i resten af haven.

Men det kan være en balancegang, hvad man skal vælge at sætte i drivhus, og hvor tidligt det er smart at gå i gang.

Henrik Pold, der er gartner ved Jespers Planteskole i Hobro, anbefaler det, han kalder pyjamastesten, hvor du går ud i drivhuset tidligt om morgenen og mærker temperaturen.

– Man kan godt blive drevet frem af solen og af, at man gerne vil i gang. Men hvis det føles koldt i morgentimerne, gælder det samme i nattetimerne – og så er du for tidligt ude, siger han.

Ud over temperatur og timing er det også en overvejelse værd, hvad du vælger at plante i drivhuset.

Det siger Louise Møller, der er gartner og havefaglig rådgiver i den almennyttige forening Haveselskabet.

– Der er mange afgrøder, som man ikke får ekstra ud af at have i et drivhus. Man opnår ikke noget ekstra. Så brug pladsen i drivhuset på det, som reelt kræver et drivhusmiljø, og plant resten på friland, siger hun.

Eksempelvis er majs, rødbeder, gulerødder, ærter, bønner, squash og pastinak noget af det, der trives bedst udendørs, og som det derfor er unødvendigt at dyrke inde i drivhuset.

Til gengæld er det oplagt at forkultivere dem i drivhuset, forklarer Louise Møller.

– Og når de så er blevet store nok til at plante ud, kan man i stedet bruge pladsen og energien på at sætte tomater og agurker i drivhuset, tilføjer hun.

Det er nemlig ikke uden grund, at de to afgrøder er klassiske at have i drivhuset.

De trives i drivhuset, og for tomaternes vedkommende er de også lette at gå til for begyndere.

– Noget af det nemmeste er cherrytomater. Bøftomater kan være mere drilske, siger hun.

Et godt staldtip til tomater er, at de skal bindes op, så planterne ikke synker sammen.

Sekundært skal de nippes, forklarer Louise Møller.

Ud fra tomatplanternes hovedstamme vokser store blade – og i den vinkel kan dannes små, nye skud, som ligner små, nye tomatplanter.

– Derfor vælger nogle at lade dem sidde. Men de skal helst nippes væk, så planten bruger sin energi på at sætte tomater og modne dem – frem for at sætte en masse nye småskud, siger Louise Møller.

Lidt senere på sæsonen er det agurketid.

I gamle dage sagde man, at agurkerne først kunne sættes grundlovsdag – altså i begyndelsen af juni.

Men hvis vejrguderne er på din side, kan du ifølge Henrik Pold sætte agurkerne allerede i slutningen af maj.

– Agurkerne dør eller står stille, hvis de får den mindste snert af kulde eller nattefrost. De bliver også mere udsatte for sygdom og skadedyr. Derfor bør de ikke plantes for tidligt, siger han.

/ritzau fokus/

Back to top button