Selvom det endnu er ulovligt at fyre fyrværkeri af, så skød unge lørdag et bomberør afsted mod en brandbil, oplyser Sydsjællands Politi.

Episoden fandt sted lørdag aften, hvor brandfolk var kaldt ud til en brand i en bil på Motalavej i Korsør.

Her var en bil antændt ved plejecentret Solbakken, og her blev brandfolk beskudt med fyrværkeri. Der sad fire brandfolk i den bil, som bomberøret blev affyret imod.

– Der var en bilbrand tidligere på aftenen, som vi var ude at slukke. Da vi er færdige og kører ud af området, er der åbenbart nogle mennesker, der synes, det er sjovt at skyde fyrværkeri vandret af imod os i stedet for op i luften, hvor det er flot at se på, siger indsatsleder Per Eilertsen fra Slagelse Brand og Redning til TV Øst.

Politiet var hurtigt fremme, og her fik man fat i flere af de unge. Ingen personer blev dog anholdt.

Her kan du se hvordan reglerne for affyring af fyrværkeri er.

Flere nyheder

Kom med din mening til nyheden