- Se min søde kæreste
Skuespilleren Lucas Lynggaard Tønnesen blev ledsaget af kæresten, Laura, til verdenspremieren på Netflix-filmen "Ehrengard"
Efter godt fem måneders forhold viser skuespilleren Lucas Lynggaard Tønnesen nu kæresten frem.
Det skete med pomp og pragt ved verdenspremieren på den nye Netflix-film "Ehrengard: Forførelsens kunst" på Moltkes Palæ i hjertet af København.
Her havde den 23-årige fremadstormende skuespiller sit hjertes udkårne, den studerende Laura Lynggaard Normann, med.
Hånd i hånd
Hånd i hånd gik de sammen ind på den røde løber foran den fremmødte presse.
Det skriver Billed-Bladet, som også fik en kommentar fra den forelskede skuespiller.
- Det er min kæreste, lød det fra Lucas Lynggaard Tønnesen ifølge ugebladet.
Snart et halvt år
- Vi har været kærester lidt over fem måneder. Snart et halvt år, tilføjede Laura Lynggaard Normann.
"Ehrengard: Forførelsens kunst" har Sidse Babett Knudsen i en af hovedrollerne. Lucas Lynggaard Tønnesen spillede selv over for den prisvindende skuespillerinde i den seneste sæson af "Borgen - riget, magten og æren" i rollen som sønnen Magnus til tidligere statsminister Birgitte Nyborg.
Med i krimi
Lucas Lynggaard Tønnesen havde hovedrollen i Netflix' første danske serie, "The Rain", som havde premiere i 2018.
Han kan også skrive Afdeling Q-filmen "Kvinden i buret" på sit cv.