Sarah Grünewald får Vild med dans-tatovering
Sarah Grünewald har fået sig et evigt minde fra "Vild med dans".
Den kendte værtsprofil har fået tatoveret en dansende mand på overarmen.
Tatoveringen er en afskedsgave fra hendes medvært, Martin Johannes Larsen, da Sarah Grünewald har meddelt, at den igangværende sæson bliver den sidste med hende som vært på programmet.
Foreviget på video
Martin Johannes Larsen har foreviget overraskelsen på video og delt den på Instagram.
- Det er jo Sarahs sidste sæson, så jeg kunne sindssygt godt tænke mig at give hende en venneting. Hun aner ikke, hvad vi skal. Hold kæft, jeg håber, hun gider, når det er, vi står i det, siger Martin Johannes Larsen blandt andet i videoen.
Endte foran tatovør
Sarah Grünewald gætter på, at de enten skal ud og spise morgenmad eller ud og at stå på paddleboard. Men turen ender foran en tatovør.
- Det er så vildt med dig. Ej, for helvede, Martin. Du har det så vildt oppe i din hjerne, lyder reaktionen fra en grinende Sarah Grünewald.
Syg i hovedet
Martin Johannes Larsen fortæller Sarah Grünewald, at han har valgt motiveret, som hun for evigt skal have på armen.
- Okay, jeg elsker dig. Jeg elsker dig. Men jeg synes også, du er fuldstændig syg i dit hoved, lyder det fra Sarah Grünewald.
Som om den altid har været der
Sarah Grünewald, som i forvejen har flere tatoveringer fordelt i nakken på armene og ribbenene, tager dog velvilligt imod gaven.
- Ej, hvor er den blevet flot. Det er, som om den altid har været der, lyder reaktionen.
Martin Johannes Larsen lagde sig også under nålen og har fået tatoveret en dansende kvinde på sin arm.