Robert De Niro skal betale millioner

Tidligere medarbejder beskyldte De Niro for at sætte hende til "stereotype" arbejdsopgaver for kvinder

Offentliggjort Sidst opdateret

Robert De Niros produktionsselskab skal betale 1,3 millioner dollar - svarende til godt og vel ni millioner kroner - til en tidligere medarbejder på grund af kønsdiskrimination.

Det har et nævningeting i USA besluttet torsdag lokal tid.

Stereotyp opfattelse

Den tidligere medarbejder Graham Chase Robinson har sagt, at hun blev sat til at udføre arbejdsopgaver, der udspringer af en "stereotyp" opfattelse af kvinde.

Robinson har forklaret, at den amerikanske skuespiller, der er kendt for film som "Raging Bull", "Godfather" og "Taxi Driver", satte hende til at vaske sengetøj, støvsuge sin lejlighed og organisere selskaber.

Den amerikanske skuespiller Robert De Niro ses her forlade en domstol på Manhattan 8. november. Torsdag ved sidste retsmøde var han ikke til stede.

Uønsket fysisk kontakt

Det gjorde han, selv da hun blev forfremmet til ledende stillinger i selskabet, der hedder Canal Productions, har hun forklaret.

Hun har også beskyldt ham for uønsket fysisk kontakt samt seksuelt ladede kommentarer.

Nævningetinget fandt ikke, at 80-årige De Niro var personligt ansvarlig i den civile retssag.

De Niro var ikke til stede ved høringen torsdag. Han har tidligere sagt, at Chase Robinsons anklager var "nonsens".

Powered by Labrador CMS