Nye værtsbyer for Royal Run

Aarhus, Fredericia, Kalundborg, Brønderslev, København og Frederiksberg danner rammen om Royal Run ’24

Offentliggjort

Alle fem værtsbyer til Royal Run '24 er nu offentliggjort.

Det skriver Danmarks Idrætsforbund i en pressemeddelelse.

Blandt disse fem byer er hele tre af dem jyske.

Det bliver Brønderslev, Aarhus, Fredericia, Kalundborg og København/Frederiksberg, der skal danne rammerne om det royale motionsløb.

For første gang

Brønderslev, Fredericia og Kalundborg skal arrangere Royal Run for første gang, fremgår det.

- Nu er værtsbyerne for Royal Run ’24 offentliggjort, og ved at komme ud til nye dele af landet kan vi sammen med værtsbyerne tage næste skridt mod at inspirere til mere bevægelse hos forhåbentlig endnu flere danskere – ikke blot på dagen for Royal Run, men også op til og efter.

Løbet fandt sted første gang i 2018 i anledning af kronprins Frederiks 50-års fødselsdag.

Sådan lyder det fra Jens Otto Størup, der er administrerende direktør i DGI og medlem af Royal Runs styregruppe i pressemeddelelsen.

Med fra begyndelsen

Løbet fandt sted første gang i 2018 i anledning af kronprins Frederiks 50-års fødselsdag og er siden blevet afholdt hvert år på 2. pinsedag.

Blå bog: Danmarks kronprins

  • Navn: Frederik André Henrik Christian.
  • Alder: Født 26. maj 1968.
  • Ægteskab/familie: 14. maj 2004 gift med Mary Donaldson. Far til prins Christian (født 2005), prinsesse Isabella (født 2007), tvillingerne prinsesse Josephine og prins Vincent (født 2011).
  • Uddannelse: Nysproglig student 1986, studier i statskundskab ved Harvard University, USA, 1992-93, cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet 1995.
  • Erhvervsbaggrund: Den danske FN-mission i New York 1994, 1. ambassadesekretær på den danske ambassade i Paris 1998-1999.
  • Militærkarriere: Menig ved livgarden, tjeneste i frømandskorpset, fra 2015 kontreadmiral i søværnet og generalmajor i hæren og flyvevåbnet.
  • Sport: Kapsejler i bådklasserne drage og Farr 40. Flere gange deltaget i DM og VM i dragesejlads. Løbet flere maratonløb og desuden gennemført langrendsløbet Vasaløbet.
  • I 2009 valgt ind i Den Internationale Olympiske Komité, IOC. Genvalgt til en ny otteårig periode i 2017.

Kilde: Kendte.dk

København/Frederiksberg har været med siden begyndelsen af Royal Run, mens Aarhus har været værtsby tre gange tidligere (2018, 2019 og 2022).

Rekorddeltagelse

I maj i år slog løbet deltagerrekord, da 93.679 støvede løbeskoene af og tilmeldte sig det royale - men folkelige - løb.

Royal Run bliver afholdt den 20. maj 2024.

Der er endnu ikke åbent for tilmelding til Royal Run ’24, men det forventes at ske i løbet af november måned.

Powered by Labrador CMS