Lægen advarede Brigitte Nielsen
Brigitte Nielsen har mere tålmodighed og ekstra kærlighed at give. - Jeg tror, det er, fordi jeg har en bedstemors alder, siger den 60-årige kendis
Efter 13 års fertilitetskamp blev den danske skuespiller og mediepersonlighed Brigitte Nielsen i en alder af 54 år gravid og fødte som 55-årig datteren Frida.
Men det var langtfra alle, der var lige begejstrede over nyheden om den dengang forestående familieforøgelse.
Mange - inklusive hendes fire voksne sønner - mente, at hun var for gammel til at sætte et lille nyt liv i verden, fortæller Brigitte Nielsen nu - fem år efter fødslen - i et interview med magasinet People.
Intet "for gammel"
- Først og fremmest er der ikke noget, der hedder "for gammel", siger Brigitte Nielsen i interviewet.
- Vi siger ikke det samme til mænd, som får børn i deres 60'ere, 70'ere og selv i 80'erne. Se på Robert De Niro - han er 79 år og har et barn på syv måneder.
Brigitte Nielsen har Frida sammen med sin mand, den italienske model Mattia Dessi. Parret mødte hinanden for 19 år siden. Hun var 41, han var 25.
Bedstemors alder
Også dengang oplevede Brigitte Nielsen, at aldersforskellen blev påtalt - nærmest på samme måde, som da Frida kom til verden, siger hun.
- Børn siger altid, at deres bedstemødre er de bedste. Jeg føler, at jeg har det samme mindset og de følelser. Jeg har tålmodigheden og den ekstra kærlighed at give nu, og jeg tror, det er, fordi jeg har en bedstemors alder, siger hun i People-interviewet.
Jonglerede morrollen
Brigitte Nielsen har en 39-årig søn fra ægteskabet med den danske musiker Kasper Winding, en 33-årig søn fra forholdet med den amerikanske fodboldspiller Mark Gastineau og to sønner på henholdsvis 30 og 28 år fra sit fjerde ægteskab med schweiziske Raoul Meyer.
- Da jeg var en yngre mor, jonglerede jeg ofte med at være single, være på et fly eller et filmset. Nu kommer Frida først, siger Brigitte Nielsen.
Faktisk var graviditeten med Frida den nemmeste.
Lægen advarerede
- Måske fordi jeg har gjort det fire gange før, og mine prioriteter nu har ændret sig. Det var et inderligt, inderligt ønske og et valg, siger Brigitte Nielsen.
- Lægen advarede mig om at være realistisk med hensyn til mine chancer. Han fortalte mig, at jeg havde to og en halv procents chance for at blive gravid, så da det endelig skete, var det bare fantastisk. Men med Frida kunne jeg have været gravid i endnu et år. Da jeg endelig fødte, var det hele så nemt.
Brigitte Nielsen opnåede stjernestatus, efter at hun i 1985 spillede over for Sylvester Stallone i boksefilmen "Rocky IV".
Stor opmærksomhed
De blev gift kort tid efter filmens premiere, hvorefter hun i årevis var kendt som Gitte Stallone.
Forholdet fik stor opmærksomhed, men efter 19 måneder og endnu en film sammen blev de dog skilt.
Vejen til den store berømmelse begyndte, da Brigitte Nielsen som 16-årig indledte sin modelkarriere. Hun arbejdede for store mærker som Armani og Versace og var for det meste at finde i storbyer som New York, Paris, Milano og Berlin.
Debut i 1985
I 1985 fandt hun vej til det store lærred, da hun i sin debutfilm, "De frygtløse", spillede over for Arnold Schwarzenegger.
Hun er også kendt fra filmene "Frækkere end politiet tillader 2" og for "Creed II", som Sylvester Stallone også medvirker i.
LÆS OGSÅ:
-
Politiet med ny melding om død mand
Midt- og Vestjyllands Politi afventer svar fra obduktionen mandag
-
Kvinde hårdt kvæstet i soloulykke
Hentet i lægehelikopter
-
Alfa Anderson er død
Kollega bekræfter dødsfaldet
-
Undgå ubudne gæster i juletræet
Dit juletræ kan gemme på alt fra biller til bladlus, når det kommer ind ude fra skoven. Men med et par simple råd kan du minimere insekterne i julestuen
-
Død i arbejdsulykke
Omstændigheder ved ulykke i Svendborg fredag undersøges fortsat, siger politiet til fyens.dk
-
Har fundet død person
Ambulance og flere af politiets patruljevogne er på sted, hvor "mistænkeligt forhold" undersøges
-
Gentænk mandelgaven: Overvej både gamle og nye traditioner
Lad dig inspirere af de oprindelige skikke og moderne fortolkning, når du skal finde årets mandelgave
-
Robert Hansen fængsles hen over jul og nytår
Forsvarer for skuespiller ærgrer sig over varetægtsfængsling, som skal løbe frem til 15. januar
-
Politi: Hold jer væk
Politiet har brug for hjælp - men borgere skal vide, hvor de skal holde sig fra
-
Betjente spærrer vej i flere timer
Politi og ambulance er på stedet