Kamp om stolene hos Margrethe

Statsministeren kunne ikke bare lige få sin sædvanlige stol

Offentliggjort Sidst opdateret

Hunden er menneskets - og monarkens - bedste ven.

Dronning Margrethes gravhund var til stede, da regenten meddelte statsminister Mette Frederiksen (S), at hun ville abdicere og overlade tronen til kronprins Frederik.

I dronning Margrethes 52 år som regent har der været ni statsministre, hvoraf Mette Frederiksen bliver den, som proklamerer tronskiftet. (Arkivfoto).

Det afslører Mette Frederiksen i programmet "Dronningen og statsministrene - i al fortrolighed", som sendes på DR1 dagen inden tronskiftet søndag 14. januar.

Hunden var med

- Sidste gang jeg var på Amalienborg hos Hendes Majestæt Dronningen og personligt fik overbragt beskeden om, at dronningen vælger at abdicere, var gravhunden med, siger statsministeren i et klip, som DR1 har lagt ud på sin officielle Instagram-profil forud for programmet.

Siden Mette Frederiksen blev statsminister i 2019, har hunden faktisk været til stede flere gange under hendes møder med dronning Magrethe.

Her sidder hunden

- Dronningen har jo en gravhund, som jeg forstår, man sætter meget, meget højt. Og den stol, jeg normalt sidder i, når der gives referat, er også den stol, gravhunden sidder i, siger Mette Frederiksen i programmet ifølge DR.

- Så der har været lidt kamp om, hvem der skulle sidde på stolen. Da det blev afgjort - og det var til min fordel - krævede det en majestætisk intervention, vil jeg sige, for at det lykkedes.

I dronning Margrethes 52 år som regent har der været ni statsministre, hvoraf Mette Frederiksen bliver den, som proklamerer tronskiftet fra balkonen på Christiansborg Slot.

Powered by Labrador CMS