-Det er fuldstændig vanvittigt

Lukas Graham er den mest afspillede danske artist på radiokanalen Nova, som fejrede 15-års fødselsdag ved et gallashow i Operaen i København søndag aften

Offentliggjort

Har du tunet ind på radiokanalen Nova, har du formentlig hørt Lukas Graham brage ud gennem æteren.

Det verdenskendte band, der har Lukas Forchhammer i front, er nemlig den mest afspillede danske artist på Nova.

Det oplyser Bauer Media i en pressemeddelelse.

-Svært at forstå

Rekorden er blevet fejret under Novas 15-års fødselsdagsfest, som blev afholdt ved et gallashow i Operaen i København søndag aften.

- Det er fuldstændig vanvittigt det her, jubler Lukas Graham i pressemeddelelsen.

- At være den mest afspillede danske artist på Nova nogensinde er sådan lidt svært at forstå. Det betyder rigtig meget for mig og holdet, at Nova og ikke mindst Novas lyttere har lyst til at høre til de historier, jeg fortæller. Det er en kæmpe stor anerkendelse og er ærlig talt enormt overvældende, tilføjer Lukas Forchhammer.

En pragtfuld aften

Lukas Graham var også på scenen til fødselsdagsfesten og var på plakaten sammen med Christopher, Drew Sycamore, Medina, Mads Langer og Saint Clara.

- Novas 15-års fødselsdagsgalla blev en pragtfuld aften, hvor vi i selskab med vores fantastiske lyttere fejrede både fortiden, nutiden og fremtiden for dansk radio og musik, siger Bauer Medias COO, Tobias Nielsen, i pressemeddelelsen, og fortsætter:

- At kunne præsentere nogle af de største artister i et fantastisk lineup og samtidig hædre en artist som Lukas Graham, der har haft så stor indflydelse på vores playlister, var prikken over i'et på en allerede uforglemmelig aften, lyder det.

Lukas Graham udgav sit selvbetitlede debutalbum i 2012. Siden har bandet rejst verden rundt med sange som "Drunk in the Morning", "Ordinary Things" og "7 Years". I 2016 var bandet nomineret til tre Grammy-statuetter - en af verdens mest prestigefulde musikpriser. (Arkivfoto).

Debut i 2012

Lukas Graham udgav sit selvbetitlede debutalbum i 2012. Siden har bandet rejst verden rundt med sange som "Drunk in the Morning", "Ordinary Things" og "7 Years".

Bandet har vundet et hav af priser og har været nomineret til tre statuetter ved Grammy-showet i 2016 - en af verdens mest prestigefyldte musikpriser.

Lukas Graham

Lukas Graham er et dansk band bestående af den danske forsanger Lukas Forchhammer (The Duke), trommeslageren Mark Falgren (LoveStick), bassisten Magnus Larsson (Mr. Magnum) og pianisten Morten Ristorp. Bandet har tidligere haft to andre pianister, Anders Kirk og Kasper Daugaard. Førstnævnte forlod bandet i slutningen af 2011, mens Kasper Daugaard spillede med fra 2012 til 2016. Bandet spiller en blanding af soul, funk, hiphop og pop. Lukas beskriver selv stilarten som ghetto pop med en snert af soul

Kilde: Wikipedia



Powered by Labrador CMS