De gik fra hinanden i 2023

I det forgangne år er kærligheden bristet mellem flere danske stjerner. Blandt andre for et par skuespillere, værter og et tidligere Vild med dans-par.

KORT RESUME AF DENNE ARTIKEL

Grevinde Alexandra og techmillionæren Nicolai Peitersen gik fra hinanden i 2022 efter to års forhold. Peitersen undskyldte uforbeholdent til Alexandra og hendes to sønner.

Den tidligere baronesse Caroline Fleming og rigmanden Henrik Lind gik fra hinanden. Det samme gjorde den tidligere fodboldspiller Nicklas Bendtner og den svenske model Clara Linnea Wahlqvist.

Nyhedsvært Kåre Quist og den tidligere realitystjerne Christina Odorico sluttede deres forhold efter tre måneder. Tv-personlighed og iværksætter Gustav Salinas og Mulle (Niels Goido) gik fra hinanden for anden gang.

Skuespiller Mathias Käki Jørgensen og den professionelle danser Mille Funk gik fra hinanden efter seks års forhold. Skuespillerne Sofie Torp og Jesper Groth afslørede hver især på den røde løber, at de ikke længere var i et forhold.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Kærligheden er bristet for en række kendte danske par det forgangne år.

Da grevinde Alexandra blev gjort bekendt med kendsgerninger, som hun tog kraftigt afstand til, sluttede forholdet til techmillionæren Nicolai Peitersen prompte.

Det understregede grevindes presserådgiver, Helle von Wildenrath Løvgreen, over for ugebladet Her og Nu.

Parret mødte hinanden igennem en fælles ven i 2020, men efter to år var relationen resolut slut.

En uforbeholden undskyldning

- Jeg undskylder uforbeholdent til Alexandra, som jeg elsker inderligt og respekter højt, og til hendes to sønner, som jeg holder ufatteligt meget af.

Sådan skrev Nicolai Peitersen til Ekstra Bladet henvendt til grevinden og hendes børn - dronning Margrethes børnebørn - grev Nikolai og grev Felix, som hun har fra ægteskabet med prins Joachim.

Fanny Bornedal, der lige nu er aktuel i 'Nattevagten 2 Dæmoner går i arv, kunne fortælle pressen, at hun ikke længere danner ar med Carl Emil Stolpe (Arkivfoto)

Et emotionelt år

Også den tidligere baronesse Caroline Fleming måtte se kærligheden visne, da hun og rigmanden Henrik Lind gik fra hinanden.

Det bekræftede Caroline Flemings presseansvarlige, Elisa Lykke, over for Se & Hør.

Det har også været et emotionelt år for den tidligere fodboldspiller Nicklas Bendtner. 

Han og den svenske model Clara Linnea Wahlqvist gik fra hinanden i september. 

Senere i efteråret fandt han kærligheden i skuespiller Sus Wilkins, som tidligere i år blev skilt fra musiker Freja Kirk.

Slut efter tre måneder

I tv-verdenen tilbragte nyhedsvært Kåre Quist stunder sammen med den tidligere realitystjerne Christina Odorico. 

Men relationen stoppede efter tre måneder sammen.

Parret fik afsløret relationen i Se & Hør. 

Det behagede ikke den 52-årige tv-vært, der overvejede at lægge sag an mod ugebladet.

Der var ikke meget begejstring at spore hos tv-vært Kåre Quist, da Se og Hør bragte et billede af ham og den tidligere realitydeltager Christina Odorico, som han havde en relation til. Nu er relationen fortid (Arkivfoto)

For anden gang

Der var også knust kærlighed et andet sted i medie- og realityverdenen, da tv-personlighed og iværksætter Gustav Salinas kunne fortælle, at han igen ikke længere dannede par med Mulle, der har det borgerlige navn Niels Goido.

Det var anden gang, at de gik fra hinanden efter at have givet kærligheden endnu en mulighed.

- Der er ikke nogen sure miner. Vi vil bare hellere være arbejdskolleger og drive Salinas Slik, som er vores hjertebarn, skrev 33-årige Gustav Salinas i et opslag på Instagram.

Er forskellige steder i livet

Under oplæring i hæl og tå i sæson 13 af TV 2's "Vild med dans" mødte den i dag 29-årige skuespiller Mathias Käki Jørgensen og den professionelle danser Mille Funk hinanden.

 Siden blev de kærester, men efter seks år skiltes parrets veje.

- Vi holder rigtig meget af hinanden, men vi er desværre forskellige steder i livet, skrev 32-årige Mille Funk i et opslag på Instagram.

Der skal to til tango. Men når man står hvert sit sted i livet, må man videre hver for sig. Det erkendte den professionelle danser Mille Funk og Mathias Käki Jørgensen, som lærte hinanden at kende under "Vild med dans" og siden blev kærester. (Arkivfoto).

Afsløringer på den røde løber

Et par uger efter at skuespiller Sofie Torp var blevet citeret for i et interview med magasinet Hendes Verden, at hun havde en kæreste, fortalte hun på den røde løber til premieren på filmen "Hygge!", at hun ikke længere var i et forhold.

Også kollegaen Jesper Groth fra selv samme film kunne ved premieren adspurgt fortælle, at forholdet med Sara Kusic var fortid. Ifølge den 34-årige skuespiller er der intet uvenskab mellem dem. Parret havde faktisk været fra hinanden i et halvt år, da Se & Hør talte med Jesper Groth i oktober.

Kærligheden var kølnet af

Billed-Bladet kunne også afsløre, at Fanny Bornedal ikke længere er i et forhold med kommunikationskonsulent Carl Emil Stolpe. 

Fanny Bornedal, der lige nu er aktuel i 'Nattevagten 2 Dæmoner går i arv, kunne fortælle pressen, at hun ikke længere danner ar med Carl Emil Stolpe (Arkivfoto)

Den 23-årige skuespiller kører solo, som hun sagde det til Billed-Bladet i oktober.

Det forgangne år er kærligheden også bristet mellem skuespiller Bjarne Henriksen og kostumedesigner Anja Vang Kragh. Efter 12 års forhold var kærligheden kølnet af.

Nåede aldrig til alters

Der var ikke mere brændstof på motoren i kærlighedsforholdet mellem den 38-årige sanger Thomas Buttenschøn og den 34-årige tv-vært og danser Mille Gori. 

Han bekræftede i foråret, at de var gået fra hinanden. Parret var forlovet, men nåede aldrig til alters.

I musikkens verden forstummede kærligheden også mellem den 67-årige musiker Søren Bundgaard, der blandt andet har været med i Dansk Melodi Grand Prix med sangen "Det lige det" i 1984. 

Han og kæresten, Helle Dalgaard, gik fra hinanden efter 22 års forhold, oplyste Søren Bundgaard i et skriv på Facebook.

Ikke færdig med at leve livet

Han understregede, at han ikke ville udbasunere sit privatliv, men tilføjede i opslaget, at han er stærkt opsat på at komme rigtigt godt videre. 

Blandt andet med masser af oplevelser sammen med dem, han har kær.

- Jeg er så absolut ikke færdig med at leve livet. Og jeg glæder mig til at gribe det og opleve alt, hvad det bringer, lød det fra ham.

Powered by Labrador CMS