Indland

Ukrainske ambassaders hjemmeside lagt ned af cyberangreb

Det er ikke muligt at komme på hjemmesiden for den ukrainske ambassade i en række lande, herunder Danmark.

Hvis man mandag omkring klokken 13 forsøger at tilgå hjemmesiden for den ukrainske ambassade i Danmark, bliver man skuffet. Ifølge Berlingske er hjemmesiden ikke tilgængelig.

Ambassaden oplyser til Berlingske, at den er udsat for et cyberangreb

Man får samme resultat, hvis man prøver at gå på hjemmesiderne for Ukraines ambassader i eksempelvis USA, Storbritannien, Tyskland, Norge eller Sverige.

Ukraine har siden torsdag været i kamp med russiske styrker, der har invaderet landet.

Krigen mellem de to lande fik fredag Center for Cybersikkerhed til at advare mod cyberangreb. Advarslen var særligt rettet mod danske virksomheder, men illustrerede, at der var en forventning om kommende cyberangreb.

– Det sker ret voldsomme ting i Ukraine lige nu. Det betyder, at danske virksomheder eller myndigheder kan blive ramt af cyberangreb, også selv om de ikke er direkte mål for det, sagde den fungerende chef for centeret, Mark Fiedel.

/ritzau/

Back to top button