Voldsomme scener i hovedstad

Tusindvis har søndag protesteret mod coronatiltag i Bruxelles. Politiet har affyret tåregas og vandkanoner

Politiet tog tåregas og vandkanoner i brug, da tusindvis af demonstranter søndag protesterede mod coronarestriktioner nær EU's hovedkvarter i Bruxelles.
Politiet tog tåregas og vandkanoner i brug, da tusindvis af demonstranter søndag protesterede mod coronarestriktioner nær EU's hovedkvarter i Bruxelles.
Ritzau Info
Offentliggjort Sidst opdateret

Den belgiske hovedstad, Bruxelles, oplevede søndag - for anden gang på to uger - store demonstrationer mod coronatiltag.

Omkring 8000 mennesker marcherede gennem byen mod EU's bygninger og råbte blandt andet "frihed!", mens de affyrede fyrværkeri.

Demonstranterne er imod obligatoriske coronatiltag som eksempelvis brug af mundbind, nedlukninger og coronapas.

Antallet af demonstranter var søndag noget lavere end ved en demonstration den 21. november i Bruxelles.

Samtidig var politiet bedre forberedt.

Ved demonstrationen for to uger siden deltog op mod 35.000 personer, og politiet virkede til at blive overrasket over den store menneskemængde.

Det endte også med flere voldelige sammenstød.

Brugte tåregas og vandkanoner

Selv om det søndag ikke endte lige så voldsomt, så tog politiet alligevel tåregas og vandkanoner i brug for at holde styr på folk.

Demonstranterne blev desuden blokeret af pigtråd og kampklædte betjente fra at nå frem til en rundkørsel ved EU's hovedkontor.

To betjente og fire demonstranter er blevet indlagt på hospitalet efter protesterne.

20 personer er blevet anholdt.

Flere europæiske lande har oplevet demonstrationer mod coronarestriktioner.

Det sker, i takt med at flere lande genindfører restriktioner som mundbind og coronapas på grund af stigende antal smittede og indlagte.

Forskellen på varianter og mutationer

De to første tilfælde af en ny variant af coronavirus, Omikron, er blevet konstateret i Danmark.

Det bringer Danmark ind i rækken af europæiske lande, som har påvist tilfælde af den mere smitsomme variant.

Omikron er dog langtfra den første variant eller mutation, der er fundet i Danmark.

Læs mere om forskellen mellem varianter og mutationer her:

* Alle virusser vil over tid mutere. Det gælder og også for coronavirus.

* Mutationer sker i virussets arvemateriale. Når virus deler sig og spreder sig fra menneske til menneske, bliver arvematerialet kopieret.

* Men der kan opstå såkaldte fejl i kopieringen. Når det sker, kaldes det mutationer.

* Coronavirus med en eller flere mutationer i forhold til det oprindelige virus, som blev opdaget i Kina, betegnes som varianter.

* De fleste mutationer ændrer ikke ved den måde, virus fungerer på. Derfor har de ikke megen betydning for myndighederne og for udbredelsen af coronavirus.

* Det ændrer sig dog, så snart en eller flere mutationer ændrer virussets egenskaber. Det kan for eksempel ses ved, at virus bliver mere smitsomt, mere sygdomsfremkaldende eller bedre til at undvige vacciner.

* Sker det, kan der være tale om en ny variant, som myndighederne vil holde øje med, og som potentielt kan udfordre den dominerende variant.

* Sådan en er den nye variant, Omikron. Den har 50 dokumenterede mutationer. 32 af dem er forbundet på en måde, så de hjælper virusset med at springe mellem mennesker. Det gør det mere smitsomt.

* Der findes også mutationer, som ikke ændrer virusset bemærkelsesværdigt, men som potentielt kan udvikle sig til nye og stærkere varianter over tid i kombination med andre mutationer. Også dem vil myndighederne holde øje med.

* Når en variant er opdaget, får den et navn. Men det kan ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) være stigmatiserende at kalde varianterne "den britiske" eller "den sydafrikanske".

* Derfor besluttede WHO tidligere på året at navngive varianter med inspiration fra det græske alfabet. Derfor kaldes for eksempel B.1.1.7 nu Alpha, B.1.617.2 benævnes Delta, mens den nye B.1.1.529 kaldes Omikron.

Kilde: Statens Serum Institut (SSI) og Ritzau
udland corona demonstration
Powered by Labrador CMS