Annonce
Voldsom togulykke
En kollision mellem et fragt- og passagertog i det sydlige Holland har ført til flere tilskadekomne.
Adskillige personer er kommet "alvorligt til skade", efter at et passagertog med mindst 50 mennesker om bord er blevet afsporet som følge af en kollision med et fragttog i det sydlige Holland.
Det oplyser det lokale beredskab ifølge det hollandske nyhedsbureau ANP.
Det er den forreste vogn i passagertoget, som er blevet afsporet. Efterfølgende er en brand brudt ud i bagvognen.
Annonce
Beredskab til stede
Beredskabet er til stede ved ulykken i byen Voorschoten, som ligger mellem Haag og hovedstaden Amsterdam.
Hollands statslige togselskab skriver tirsdag morgen på det sociale medie Twitter, at tog mellem Leiden og dele af Haag er blevet aflyst som følge af kollisionen.