Vil affyre atomraket fra ubåd

Der er tegn på, at Nordkorea forbereder en atom-affyring fra en ubåd

Offentliggjort Sidst opdateret

Sydkoreas militær har set tegn på, at Nordkorea er ved at forberede en testaffyring af en atomraket fra en ubåd.

Det skriver nyhedsbureauet Yonhap kun få dage før, at USA's vicepræsident, Kamala Harris, ventes på besøg i Sydkorea.

Sydkoreas præsident Yoon Suk-Yeol er opmærksom på, at Nordkorea kan være i gang med at forberede en testaffyring. Herunder fra en ubåd. Det fremgår af en erklæring fra præsidentens kontor.

Gør klar

Ifølge Yonhap har militæret konstateret, at visse forberedelser er ved at blive gjort i Sinpo i den nordkoreanske provins Sydhamgyong. Nyhedsbureauet citerer en militær kilde for oplysningen.

Kim Jong Un, Nordkoreas leder har længe eksperimentet med atom-våben.
Kim Jong Un, Nordkoreas leder har længe eksperimentet med atom-våben.

Det ligger på linje med oplysninger i en rapport fra en amerikansk tænketank, som blev lagt frem tidligere på ugen. Den henviste til, at satellitbilleder viser, at visse aktiver er i gang i Sinpo.

Vicepræsident Harris besøger regionen i næste uge. Her mødes hun med lederne fra Japan og Sydkorea.

Powered by Labrador CMS