Undgår korn-katastrofe

Ruslands nej til at forlænge kornaftale kommer næppe til at få stor betydning, vurderer dansk fødevareøkonom

Ritzau
Offentliggjort Sidst opdateret

Det får næppe stor betydning for kornpriserne globalt set, at Rusland ikke vil forlænge kornaftalen med Ukraine.

Det vurderer seniorrådgiver og fødevareøkonom Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

- Det vil på kort sigt give et mindre udbud af korn på verdensmarkedet og dermed en vis form for prisstigning.

Forlænget flere gange

- Men jeg tror ikke på, at vi ser en ny fødevarekrise. Vi står et langt bedre sted end for et år siden, siger han.

Aftalen om eksport af korn via Sortehavet blev indgået sidste sommer efter mægling fra FN og Tyrkiet.

Siden er aftalen blevet forlænget flere gange for at sikre, at skibe med korn ikke bliver ramt af krigshandlinger.

Mandag lyder det dog fra den russiske regering, at man ikke vil forlænge aftalen, der står til at udløbe dags dato.

God høst

Ukraine og Rusland er verdens største kornproducenter, så eksporten af korn fra de to lande påvirker det samlede udbud af korn.

Men situationen er ifølge seniorrådgiveren ikke længere kritisk på samme måde, som den var sidste år.

Flere lande har haft en god kornhøst, og samlet set er der mere korn på de globale lagre sammenlignet med sidste år.

Desuden er forsyningskæderne ikke længere påvirket af coronalukkede havne, sådan som det var tilfældet flere steder i 2022.

Håber den fortsætter

- Kornpriserne er ofte afhængige af energipriserne, og de har været faldende. Også fragtraterne er lave. Det trækker også i retning af, at vi højst vil opleve et kortvarigt "prisskvulp", siger Henning Otte Hansen.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, tror dog stadig på, at Rusland vil være interesseret i at fortsætte kornaftalen.

Det bliver ikke en katastrofe, at Putin ikke vil forlænge kornaftalen i Ukraine.
Det bliver ikke en katastrofe, at Putin ikke vil forlænge kornaftalen i Ukraine.

OVERSIGT OVER SANKTIONER

EU's 27 medlemslande varslede tirsdag en række sanktioner mod Rusland. Det sker som svar på Ruslands anerkendelse af to udbryderrepublikker - Donetsk og Luhansk - i det østlige Ukraine.

EU indførte en række sanktioner mod Rusland efter annekteringen af Krimhalvøen i 2014. Nu kommer nye sanktioner oven på de allerede eksisterende EU-sanktioner.

Læs mere om EU's sanktioner mod Rusland her:

* Sanktioner mod enkeltpersoner og virksomheder.

Med den seneste sanktionspakke udvider EU listen af individuelle personer og enheder, som er ramt af sanktioner. Enheder kan eksempelvis være virksomheder.

Blandt de nye på listen er 27 individuelle personer eller enheder.

Blandt dem er medlemmer af den russiske regering og militæret samt personer, som ifølge EU har ført an i en "misinformationskrig" mod Ukraine.

Det gælder også personer fra præsident Vladimir Putins inderkreds, heriblandt den russiske forsvarsminister, Segej Shoigu, og Putins stabschef, Anton Vaino.

Også alle 351 medlemmer af det russiske parlament, Statsdumaen, underlægges sanktioner. Det sker, fordi parlamentet har stemt for at anerkende Donetsk og Luhansk som selvstændige.

Sanktionerne betyder, at de har fået indefrosset deres aktiver i EU. Og så må de ikke rejse ind i unionen.

Med de nye sanktioner er i alt 555 personer og 52 enheder, som EU anser for afgørende i konflikten om Ukraine siden 2014, ramt af sanktioner.

* Økonomiske sanktioner.

Nogle virksomheder og banker har begrænset adgang til EU's kapitalmarkeder. Det kan eksempelvis være aktier og obligationer.

Der må ikke importeres ellers eksporteres våben eller varer, der kan bruges af militæret.

Adgangen til teknologier, der kan bruges til produktion og boring af olie, skal begrænses.

* Sanktioner mod erhvervsaktiviteter på Krim, byen Sebastopol, Donetsk og Luhansk.

Der er forbud mod at importere varer fra området. Man må ikke eksportere visse varer og teknologier. Og så er der forbud mod turistydelser i området.

* Restriktioner mod økonomisk samarbejde mellem Rusland og EU.

Rusland kan ikke få nye lån fra Den Europæiske Investeringsbank eller Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.

* Diplomatiske sanktioner.

Der bliver ikke afholdt regelmæssige møder mellem EU og Rusland.

Rusland bliver ikke længere inviteret til topmøder mellem G8-landene.

Kilde: Det Europæiske Råd, The New York Times.

Erdogan har ifølge Reuters udtrykt håb om en forlængelse af aftalen, når Tyrkiets udenrigsminister senere mandag møder den russiske udenrigsminister.

udland korn ukraine
Powered by Labrador CMS