Ukraine afviser Rusland

Ifølge præsidentiel rådgiver vil Ukraine skyde sig selv i foden ved at indgå en våbenhvile med Rusland

Offentliggjort Sidst opdateret

Ukraine har lørdag afvist alle muligheder for at indgå en våbenhvile med Rusland, så længe russiske tropper stadig befinder sig i landet.

Samtidig lyder det fra Kyiv, at regeringen ikke vil acceptere nogen aftaler med Moskva, hvis de indebærer, at Ukraine skal afgive noget af dets territorie.

Udmeldingen kommer fra Mykhajlo Podoljak, der er rådgiver for Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Anerkender ukrainerne

Han erkender, at ukrainerne er blevet mere kompromisløse i forhold til at finde en afslutning på krigen. 

Men det skyldes ifølge ham, at Ukraine vil skyde sig selv i foden ved at indgå en våbenhvile på nuværende tidspunkt, da Rusland blot vil slå hårdere tilbage efter et ophold i kamphandlingerne.

- Krigen stopper ikke af den grund. Den bliver bare sat på pause i noget tid.

- Alt imens vil russerne med fornyet intensitet genopbygge deres våbenarsenal, deres mandskabsstyrke og arbejde på deres fejl.

Ikke samme taktik som USA og vesten

- Måske vil de også modernisere lidt, fyre mange flere generaler, og herefter vil de starte en ny og endnu mere blodig og omfattende offensiv, siger Podoljak fra præsidentpaladset i Kyiv.

Af samme grund kalder han det "meget mærkeligt", at en række vestlige lande som USA og Italien den seneste uge har opfordret til en øjeblikkelig våbenhvile. 

Det indebærer, at russiske tropper kan blive i de territorier, de har erobret i det syd- og østlige Ukraine.

Ukrainske soldater tager sig en pause på gaden i Sjevjerodonetsk, der ligger i den østlige region Luhansk. Den amerikanske tænketank Institut for Krigsstudier kalder i ny rapport byen for 'Ukraines sidste bastion' i regionen.
Ukrainske soldater tager sig en pause på gaden i Sjevjerodonetsk, der ligger i den østlige region Luhansk. Den amerikanske tænketank Institut for Krigsstudier kalder i ny rapport byen for "Ukraines sidste bastion" i regionen.

- De russiske styrker må forlade landet. Efter det vil det være muligt at genoptage fredsprocessen, siger Podoljak.

Forhandlinger gået i stå

Både Rusland og Ukraine har tidligere meldt ud, at fredsforhandlingerne er gået i stå. Begge sider anklager hinanden for at være skyld i dette.

Ifølge flere russiske nyhedsbureauer fandt det seneste møde mellem parterne sted den 22. april.

Powered by Labrador CMS