Uhyggeligt fund i munden på kæmpe-alligator
En alligator i USA er blevet slået ihjel, efter det viste sig, at dens gab gemte på resterne af et menneske
Rester af en menneskekrop er blevet fundet i gabet på en 6,7 meter lang alligator i den amerikanske delstat Florida.
Det skriver The Guardian.
Alligatoren, som var en han, blev fundet fredag i en kanal i byen Largo i Florida.
Lokale myndigheder tog efterfølgende dyret op af vandet og slog det ihjel.
Samtidig blev resterne af et menneske fjernet fra samme sted.
Efterforskning i gang
Der en nu en efterforskning i gang af sagen, og det er endnu uklart, hvorvidt alligatoren har dræbt det menneske, der blev fundet i dens mund.
Detaljer om personens identitet er heller ikke blevet oplyst endnu.
Smed en sten
En lokal indbygger ved navn Jamarcus Bullard forklarer ifølge mediet, at han passerede gennem området, da han spottede alligatoren.
- Jeg smed en sten mod alligatoren for at se, om det virkelig var en alligator. Det viste sig, at den havde fat i den nedre del af et menneskes overkrop, som den så trak under vandet.
Otte bid om året
Ifølge The Guardian lever der mere end en million alligatorer i Florida.
Over de sidste ti år har der i gennemsnit været otte uprovokerede alligatorbid, som har krævet lægehjælp, på mennesker om året.