Udveksler 320 døde soldater

Ukraine og Rusland bytter døde soldater ved frontlinjen i det østlige Ukraine

Offentliggjort Sidst opdateret

Ukraine og Rusland har udvekslet 320 faldne soldater. Det oplyser Ukraines regering lørdag.

Det skete torsdag ved frontlinjen i regionen Zaporizjzja i det østlige Ukraine.

160 udleveret hver

Hver af parterne udleverede 160 døde soldater, hedder det.

Ukraine har gentagne gange været ude at sige, at Rusland skal tage imod sine døde soldater.

Som 'kanonføde'

Regeringen i Kyiv beskylder den russiske ledelse for at behandle sine soldater som 'kanonføde'. 

At regeringen i Moskva ikke interesser sig for at give sine soldater en ordentlig begravelse.

Ukraines efterretningstjeneste og den ukrainske hærs generalstab var involveret i torsdagens udveksling af døde soldater, fremgår det.

Fire udlændinge dræbt lørdag

Den ukrainske hær oplyser lørdag, at fire udlændinge, der som frivillige har kæmpet sammen med de ukrainske styrker, er dræbt i kamp.

De kom fra Tyskland, Frankrig, Australien og Holland.

Den Internationale Legion for Ukraines Territorialforsvar - en enhed af udlændinge i Ukraines hær - "takker de faldne soldaterkammerater" for deres indsats på slagmarken.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har siden krigens start opfordret frivillige fra hele verden til at melde sig til kampen mod de russiske invasionsstyrker.

Mange soldater har mistet livet under krigen i Ukraine.
Mange soldater har mistet livet under krigen i Ukraine.
Powered by Labrador CMS