Tyskland står under vand
Halvdelen af Tyskland oplever massiv regn, som har skabt store oversvømmelser
Se flere fotos i billedgallerietherover
Massive mængder vand har gjort gaderne i halvdelen af Tyskland ufremkommelige. De er simpelthen oversvømmet natten til onsdag.
Det skriver det tyske medie Bild.
Oversvømmelserne har været så voldsomme, at en flod i Sachsen løb over sine breder, og her forsvandt en mand i den voldsomme strøm, da han pludselig blev skyllet væk.
Han er endnu ikke fundet, skriver mediet.
300 redningsopgaver
Brandvæsnet bliver kimet ned i alle de påvirkerede områder, og alene i Düsseldorf har brandvæsnet været kaldt ud til mere end 300 redningsopgaver.
- Folk er desperate, lyder det fra en talsmand fra brandvæsnet i Haagen ifølge mediet.
Områderne er præget af strømsvigt, og væltede træer.
Det fortsætter
Og vandet lader ikke til at stoppe, da der er varslet voldsom regn og kraftige storme i løbet af onsdagen i flere tyske områder.
Allerede nu er vandstanden i Rhinen steget kraftigt i løbet af natten til onsdag.
Se flere fotos i billedgalleriet over denne artikel