Tyrkisk valg-gyser starter forfra

Præsident Erdogan har fået 49,51 procent af stemmerne og hiver lige akkurat ikke sejren hjem i første runde

Ritzau
Offentliggjort Sidst opdateret

Spændingen omkring det tyrkiske præsidentvalg er langtfra forbi.

Således har ingen af kandidaterne fået mindst 50 procent af stemmerne, og derfor skal der afholdes endnu en valgrunde.

Det oplyser den øverste tyrkiske valgmyndighed ifølge Reuters.

Den næste valgrunde bliver afholdt 28. maj.

Tyrkiets nuværende præsident, Recep Tayyip Erdogan, har fået 49,51 procent af stemmerne. Oppositionens præsidentkandidat, Kemal Kiliçdaroglu, har fået 44,88 procent af de afgivne stemmer.

Mindst 50 procent

For at kunne hive sejren hjem i første valgrunde skulle én af kandidaterne have mindst 50 procent af stemmerne plus én stemme.

Der var i alt fire kandidater op til præsidentvalget. En af kandidaterne - Muharrem Ince - trak dog sit kandidatur få dage inden valget.

Herefter stod kampen mellem Erdogan, Kiliçdaroglu og Sinan Ogan. Sidstnævnte har fået cirka fem procent af stemmerne.

20 år med magten

Det er kun de to kandidater, der har fået flest stemmer, som går videre til præsidentvalgets anden runde.

Meningsmålinger inden valget pegede på, at valget ville blive meget tæt, men de gav Kilicdaroglu et lille forspring.

Kilicdaroglu fra Det Republikanske Folkeparti, er præsidentkandidat for seks oppositionspartier.

Erdogan har haft regeringsmagten i Tyrkiet de seneste 20 år.

Han var premierminister fra 2003 til 2014 og har siden været præsident.

Premierministerposten findes ikke længere i landet.

Økonomien afgørende

Iagttagere siger, at økonomien har været afgørende for, hvem vælgerne har valgt at stemme på. 

Inflationen nåede sidste år 85 procent i Tyrkiet. De stigende leveomkostninger har forarmet mange af landets borgere.

Samtidig har det voldsomme jordskælv i Tyrkiet og Syrien i februar haft stor indvirkning på det politiske liv.

Erdogans succesfortællinger er med årene blevet indskrænket. 

Gjorde ikke tilstrækkeligt

Han står i stedet med to store kriser, den økonomiske og jordskælvet, som begge har ramt hele det tyrkiske samfund enten fysisk eller følelsesmæssigt.

Erdogans regering er både blevet stærkt kritiseret for ikke at have gjort tilstrækkeligt for at hjælpe jordskælvsofre. 

Samtidig får regeringen skylden for, at mange huse i de seneste årtiet blev opført hurtigt ved byggerier, som var præget af byggesjusk. Mange er blevet opført uden at være sikret mod jordskælv.

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, ledsaget af sin hustru, Ermine Erdogan, vinker til tilhængere i regeringspartiets partihovedkvarter. Erdogans succesfortællinger er med årene blevet indskrænket. Han står i stedet med to store kriser, en trængt økonomi og jordskælvskatastrofen i februar
Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, ledsaget af sin hustru, Ermine Erdogan, vinker til tilhængere i regeringspartiets partihovedkvarter. Erdogans succesfortællinger er med årene blevet indskrænket. Han står i stedet med to store kriser, en trængt økonomi og jordskælvskatastrofen i februar

BLÅ BOG: Tyrkiets meget magtfulde præsident

Til forskel fra mange politikere i Tyrkiets elite voksede Recep Tayyip Erdogan op i et fattigt kvarter.

Recep Tayyip Erdogan har genvundet præsidentposten i Tyrkiet efter søndagens valg.

Her kan du blive klogere på den magtfulde præsident:

  • Født 26. februar 1954 (64 år).
  • Leder af Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP) siden 2001 og præsident i Tyrkiet siden 2014.
  • Premierminister i Tyrkiet fra 2003 til 2014.
  • Erdogan har skabt sig en stærk position, efter at han i en lang årrække har stået i spidsen for en bevægelse, der har udmanøvreret de traditionelle magthavere, som ønsker et verdsligt og vestligt præget Tyrkiet.
  • Han blev kendt i hele Tyrkiet, da han som overborgmester i Istanbul gennemførte sociale forbedringer for tilflyttere fra landområderne.
  • Til forskel fra mange politikere i den traditionelle elite voksede Erdogan op i et fattigt kvarter og solgte limonade og sesamboller for at hjælpe sin familie. Han begyndte tidligt på politisk arbejde og tog sideløbende en universitetsgrad i driftsledelse.
  • Efter at han blev Istanbuls borgmester i 1994, talte Erdogan åbent om planen om at gøre Tyrkiet til en islamisk stat. I 1997 fik han ti måneders fængsel for at have opildnet til religiøst had. Han blev løsladt efter fire måneder.
  • AKP har lagt grunden for et økonomisk boom, men partiet har været stærkt omstridt, og Erdogans modstandere ser det blandt andet som et angreb på det moderne Tyrkiets grundlægger Mustafa Kemal Atatürks vision om en sekulær stat, at præsidentens hustru bærer tørklæde.
  • Erdogan har konsolideret sin magt ved at retsforfølge blandt andre officerer i hæren, som mistænkes for at have haft planer om et kup.
  • Ved en folkeafstemning i 2017 blev det med et lille flertal afgjort, at landets forfatning skulle ændres.
  • Den nye forfatning giver blandt andet præsidenten flere beføjelser. Posten som premierminister afskaffes. I stedet får landet en præsident og to eller tre vicepræsidenter.
  • Præsidenten kan indføre undtagelsestilstand og afsætte parlamentet.

Kilder: BBC, Reuters, AFP, Al-Jazeera og The Guardian.

tyrkiet erdogan udland
Powered by Labrador CMS