TV-vært modtog dødstrusler
Lavede talefejl der fik folk op i det røde felt
TV-værten Esther Sedlaczek, der har arbejdet for den tyske tv-station ARD siden 2021, har oplevet alvorlige trusler, herunder dødstrusler, efter en episode, hvor hun ved en fejl kaldte FC Bayern for "Bauern" - det tyske ord for 'bønder' - hvilket er et nedladende udtryk blandt fans.
Dette skete under en udsendelse i 2019.
Selv om Sedlaczek hurtigt rettede fejlen og senere forklarede på Instagram, at det blot var en fortalelse, modtog hun alligevel trusler om vold.
Det skriver tyske BILD.
Påvirker hende dybt
Esther Sedlaczek har også delt sine tanker om at håndtere kritik og hadefulde kommentarer.
Hun indrømmer, at negative kommentarer påvirker hende dybt, og tidligere ville hun bruge lang tid på at tænke over dem.
I dag forsøger hun dog at fokusere mindre på andres meninger for at bevare sin egen trivsel, skriver BILD.