Turister flygter i hobetal fra Trumps USA
Kommer til at koste landet omkring 441 milliarder kroner, skønner eksperter
Det er ikke kun i Danmark, at interessen for at rejse til USA i de seneste måneder er styrtdykket.
Ifølge Berlingske vælger turister verden over nu at droppe USA som rejsemål.
Det skyldes angiveligt Donald Trumps politiske beslutninger og udmeldinger.
Dette kan resultere i et tab på 64 milliarder dollar for den amerikanske turistbranche inden 2025, skriver Berlingske.

441 milliarder
Beløbet svarer til 441 milliarder kroner.
Analysefirmaet Tourism Economics forudser, at antallet af udenlandske rejsende til USA vil falde med 5,1 procent i 2025, og at forbrugernes udgifter vil falde med 10,9 procent.
Dette skyldes blandt andet en stigende antipati mod USA og en forventet reduktion i forretningsrejser, skriver Berlingske.
Anholdes
Turister fra Vesteuropa udgjorde i 2024 op mod 37 procent af alle besøgende i USA.
Både britiske og tyske myndigheder advarer i rejsevejledninger deres egne statsborgere om at være ekstra påpasselige med deres rejsedokumenter.
De påpeger risikoen for at blive anholdt.
LÆS OGSÅ:
-
Hvis EU og Canada arbejder sammen om at straffe USA bliver straftolden langt større, lyder det fra den amerikanske præsident
-
USA bliver "nødt til" at have Grønland, siger USA's præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet AFP
-
JD Vance tilslutter sig den amerikanske delegation, der besøger Grønland mod slutningen af ugen