Turist-ubåd forsvundet i Atlanterhavet

Det er uklart, om der er mennesker i den ubåd, der mandag er forsvundet

Offentliggjort Sidst opdateret

En ubåd, der bruges til at sende turister dybt ned under havets overflade for at se vraget af "Titanic", er forsvundet i Atlanterhavet.

En eftersøgning og redningsindsats er i gang.

Det oplyser kystvagten i den amerikanske by Boston til britiske BBC.

Uklart

Det er ikke umiddelbart klart, om der var mennesker om bord i ubåden og i givet fald hvor mange.

"Titanic" sank i april 1912, da det stødte på et isbjerg under sin jomfrurejse.

Af de 2200 passagerer og besætningsmedlemmer, der var om bord, døde over 1.500.

Stævnen af det ikoniske skibsvrag 'Titanic' fotograferet på 3800 meters dybde i Atlanterhavet, hvor skibet sank i 1912.
Stævnen af det ikoniske skibsvrag "Titanic" fotograferet på 3800 meters dybde i Atlanterhavet, hvor skibet sank i 1912.

På fire kilometers dybde

Vraget ligger nu på 3800 meters dybde i Atlanterhavet, omkring 690 kilometer sydsydøst for Newfoundland i Canada.

Vraget blev lokaliseret på havets bund i 1985.

RMS TITANIC

RMS Titanic var rederiet White Star Lines stolthed og det andet skib i Olympic-klassen. 

Det var tidens største dampdrevne skib. 

Titanic forliste på sin jomfrurejse natten mellem 14. og 15. april 1912. 

Forliset gik over i historien som en af de største skibskatastrofer i fredstid.

1.514 mennesker omkom.

Kilde: Wikipedia

Flere videnskabelige ekspeditioner har været ved "Titanic" siden da, og inden for de seneste år er det også blevet muligt for turister at blive sænket ned i en særligt bygget ubåd og se vraget.

Powered by Labrador CMS