Trump med vanvittig melding om Zelenskyj

- Han gør det meget svært at indgå aftaler, siger Donald Trump om den ukrainske præsident

Trumps største løgne
Trumps største løgne
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
02:38
LIVE
Offentliggjort Sidst opdateret

Trump kritiserer Zelenskyj i skarpe vendinger

Donald Trump mener, at Volodymyr Zelenskyj ikke er vigtig for fredsforhandlingerne i Ukraine.

Trump kalder Zelenskyj en diktator og beskylder ham for at gøre det svært at indgå aftaler.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Det er ikke yderst vigtigt, at den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, er til stede ved forhandlinger om en afslutning på krigen i Ukraine.

Sådan lyder det fredag fra den amerikanske præsident, Donald Trump.

- Jeg tror ikke, han er meget vigtig at have med på møderne, siger han til Fox News ifølge AFP.

- Han gør det svært

- Han har været der i tre år. Han gør det meget svært at indgå aftaler, lyder det videre.

De to præsidenter har i løbet af ugen ikke holdt sig tilbage med at kritisere hinanden offentligt.

Onsdag sendte USA's præsident, Donald Trump, en advarsel til Zelenskyj i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Donald Trump, mødtes tilbage i september under præsidentvalgkampen, hvor demokraten Joe Biden var præsident og Trump var præsidentkandidat for Republikanerne.

Kaldte Zelenskyj "diktator"

Her kaldte han den ukrainske præsident for en "diktator, der ikke afholder valg".

- Zelenskyj må hellere handle hurtigt, ellers vil han ikke længere have et land, skrev Trump.

Trumps udmelding kom, få timer efter at Zelenskyj havde beskyldt den amerikanske præsident for at leve i et "rum af misinformation" skabt af Rusland.

Forinden den melding havde Donald Trump sagt, at blot fire procent af ukrainerne bakker op om Zelenskyj, hvilket blev afvist af præsidenten.

Powered by Labrador CMS