Trump får kolde fødder: Toldpause
Skyder tolden mod Mexico en måned -
Mexico og USA sætter nye toldsatser på pause i en måned.
Det har landenes præsidenter, Claudia Sheinbaum og Donald Trump, aftalt.
I et opslag på det sociale medie X skriver Sheinbaum, at hun har haft en god samtale med Trump.
Er udskudt
Aftalen kommer få dage, efter at Trump lørdag underskrev et dekret, der indførte told på 25 procent på varer fra Mexico. Nabolandet sagde med det samme, at der ville blive indført told den anden vej.
Men det er for nu udskudt, bekræfter Donald Trump på sit sociale medie, Truth Social.
Pausen træder i kraft med det samme, skriver han mandag eftermiddag dansk tid.
Venlig samtale
Trump oplyser, at han har haft en 'meget venlig samtale' med den mexicanske præsident. Hun har angiveligt lovet Trump, at hun vil sende 10.000 mexicanske soldater til den fælles grænse. Her skal de være med til at forhindre Fentanyl smuglerier og stoppe den illegale immigration.
